Svensk veteran tog fusen på alle og vandt VM-guld

34-årige Johan Olsson sikrede Sveriges anden guldmedalje i langrend ved VM på hjemmebane

Johan Olsson vandt overraskende 15 km og sikrede Sverige sin anden guld. (Foto: AP/Matthias Schrader)
Johan Olsson vandt overraskende 15 km og sikrede Sverige sin anden guld. (Foto: AP/Matthias Schrader)

For anden dag i træk triumferede værtsnationen, Sverige, ved VM i langrend i Falun.

Efter Charlotte Kallas sejr tirsdag i kvindernes 10 kilometer fri stil var det onsdag Johan Olssons tur til at få jublen til at bryde løs.

Den 34-årige svensker vandt herrernes 15 kilometer fri stil med et forspring på 17,8 sekunder ned til sølvvinderen, franskmanden Maurice Manificat.

Se også: Dansk VM-håb ude med hjerteproblemer

Bronzen gik til Norges Anders Gløersen, der var 19,2 sekunder efter guldvinderen.

Det er Johan Olssons anden guldmedalje i VM-regi.

For to år siden i Val di Fiemme vandt han VM-guld i 50 kilometer klassisk stil.

Se også: Total norsk triumf ved VM

Han har også to OL-guldmedaljer, som begge er vundet med det svenske stafethold.

Med de to guldmedaljer har Sverige fået oprejsning, efter at Norge foreløbig har domineret massivt ved VM i langrend med fem guldmedaljer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere