Svensker sætter alle på plads i Kitzbühel

To stabile løb gav svenske Mattias Hargin karrierens første world cup-sejr ved slalomløbet i Kitzbühel

Svenske Mattias Hargin var hurtigst i slalom-løbet i Kitzbühel. (Foto. AP/Shinichiro Tanaka)
Svenske Mattias Hargin var hurtigst i slalom-løbet i Kitzbühel. (Foto. AP/Shinichiro Tanaka)

Svenskeren Mattias Hargin valgte det prestigefulde løb i Kitzbühel som det løb, hvor han skulle tage sin første world cup-sejr.

Svenskeren var i alt 49 hundrededele af et sekund hurtigere end det østrigske hjemmepublikums yndling, Marcel Hirscher.

Se også: Norsk OL-vinder triumferer på hanekammen

Mattias Hargin var tredjebedst i første gennemløb søndag formiddag, men modsat sine nærmeste konkurrencer, holdt han det høje niveau hele dagen, og sikrede på den måde sin første world cup-sejr.

- Det er helt sygt, det her. Jeg har arbejdet for det så længe. Og så er det ret cool, at jeg oven i købet vinder i Kitzbühel, siger Mattias Hargin til svensk TV4.

Det er kun en uge siden, at Mattias Hargin satte en føring efter første gennemløb over styr ved world cup-løbet i Wengen og måtte nøjes med fjerdepladsen.

Mattias Hargin kunne juble, da sejren var en realitet. (Foto: AP/Giovanni Auletta)
Mattias Hargin kunne juble, da sejren var en realitet. (Foto: AP/Giovanni Auletta)
 

Tyskeren Felix Neureuther blev nummer tre i søndagens løb. Han løb sig op fra femtepladsen i første gennemløb, og sikrede sin sjette podieplacering i world cup-sæsonens første syv slalomløb.

Se også: Ski-babe bliver historisk med rekordsejr

Marcel Hirscher udbyggede sin samlede føring i world cup'en foran nordmanden Kjetil Jansrud, som slet ikke kører slalom.

Neureuther fører slalomløbernes world cup med 480 point foran Marcel Hirschers 456.

Slalomløberne får en chance mere i Schladming på tirsdag. Det bliver sidste løb inden VM i Colorado i begyndelsen af februar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere