Triumferer for 82. gang i World Cup-afsked

Therese Johaug satte et fornemt punktum for sin World Cup-karriere med sejr nummer 82

Therese Johaug vandt sit sidste individuelle World Cup-løb. Foto: Ulf Palm/Ritzau Scanpix
Therese Johaug vandt sit sidste individuelle World Cup-løb. Foto: Ulf Palm/Ritzau Scanpix
Følg Skisport

Hun har i mange år været en af de største stjerner på langrendsscenen, og lørdag tog hun den flottest mulige afsked med World Cuppen.

I sit sidste individuelle World Cup-løb i svenske Falun stak norske Therese Johaug af fra de øvrige skiløbere og kørte i mål med over 35 sekunder ned til nærmeste konkurrent, svenskeren Jonna Sundling.

Det var 82. gang i karrieren, at Johaug vandt et World Cup-løb, siden hun fik debut i 2007.

Tidligere på måneden fortalte hun, at hun stopper karrieren efter sæsonen. Den slutter søndag med blandet stafet og holdsprint.

Den samlede World Cup blev vundet af russeren Natalya Nepryayeva med amerikanske Jessie Diggins på andenpladsen.

Efter Marit Bjørgens stop har Johaug været dronningen af norsk langrend og er blandt de mest vindende nogensinde.

Hun har netop hentet tre OL-guldmedaljer i Beijing og kom dermed op på fire efter stafetgulvet ved OL i 2010. Ved OL i 2014 vandt hun sølv og bronze.

Dertil har hun 14 verdensmesterskaber samt tre samlede triumfer i World Cuppen på meritlisten.

Johaug har dog også en mørk plet i karrieren, da hun i september 2016 afleverede en dopingtest, som indeholdt et forbudt stof.

Det endte med at koste hende en karantæne på 18 måneder, som holdt hende ud af vinter-OL i 2018, hvor hun ellers var storfavorit på flere af distancerne.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+