Ude i 958 dage: Bryder reglerne i utroligt doping-comeback

Therese Johaug vendte fredag tilbage efter 958 dages fravær på grund af en dopingdom. Det gjorde hun ved at køre konkurrenterne midt over på Beitostølen

Therese Johaug er i den grad tilbage i verdenseliten efter sin dopingdom - nu skal hun bare lære de nye regler at kende. Foto: AP
Therese Johaug er i den grad tilbage i verdenseliten efter sin dopingdom - nu skal hun bare lære de nye regler at kende. Foto: AP

Hvis nogen var i tvivl om, hvorvidt Therese Johaug har bevaret formen i de 958 dage (fra 2. april 2016 til dommen i oktober 2016 var der ingen konkurrencer, red) hun ikke har været i konkurrence på grund af en dopingdom - så er de det ikke mere.

Den 30-årige norske langrendsløber gjorde fredag comeback efter sin langvarige karantæne ved den traditionsrige sæsonåbner på Beitostølen. En konkurrence uden for World Cup'en og forbeholdt nordmænd - men det gjorde ikke feltet væsentligt svagere end i en hvilken som helst World Cup-afdeling.

Derfor var Johaugs sejr med 24 sekunder ned til Ingvild Flugstad Østberg på den klassiske 10 km et vink med en vognstang om, at hun er kommet tilbage sulten som aldrig før.

Store navne som Astrid Uhrenholdt Jacobsen, Regnhild Haga og Heidi Weng blev kørt både halvandet og to minutter bagud, og Johaug var tydeligvis meget tilfreds med sit comeback.

- Jeg klarede det. Jeg er tilbage, råbte hun efter sin sejr - hvorefter hun blev kaldt til samtale hos dommerne.

Artiklen fortsætter under billederne

Therese Johaug er i den grad tilbage i verdenseliten efter sin dopingdom - nu skal hun bare lære de nye regler at kende. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix
Therese Johaug er i den grad tilbage i verdenseliten efter sin dopingdom - nu skal hun bare lære de nye regler at kende. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix

Johaug græd på pressemødet i 2016, hvor hun fortalte om den positive prøve. Foto: AP
Johaug græd på pressemødet i 2016, hvor hun fortalte om den positive prøve. Foto: AP

Se også: Debatten raser: Se sportskvindens monsterarm

Sophie Fjellvang-Sølling er forsvundet fra tv-rampelyset og nu kan du få hende som tandlæge. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Ski-stjernen Sophie i karriereskift: Få mig som tandlæge

Hun havde nemlig forbrudt sig mod de nye regler og taget stavtag i en zone, hvor det ikke er tilladt. En forseelse, der i et World Cup-løb havde kostet en diskvalilficering. Men her gav det hende blot en advarsel.

– Der er nye stavlængder, du må forholde dig til, og stavefrie zoner. Og det er lidt dumt. Men jeg tog to dobbelttag og fraspark i den stavefri zone og fik gult kort i dag.

- Det er en begynderfejl, som må læres her og nu. Jeg må være opmærksom på de stavefri zoner næste gang, siger hun til den norske tv-station NRK.

I oktober 2016 blev hun af det norske skiforbund idømt 13 måneders karantæne efter i september at have afleveret en prøve med det forbudte stof clostebol i. Hun hævdede, at det havde været i en læbepomade, hun havde fået udleveret af landsholdslægen, der bekræftede hendes historie og påtog sig fejlen. Derfor fik hun strafnedsættelse og kunne være med til vinter-OL i 2018.

Men det internationale skiforbund, FIS, appellerede dommen til den internationale sportsdomstol, CAS, og fik den omstødt til 18 måneder, så Johaug altså måtte vente til nu med at konkurrere igen.

Se også: Chok-melding: Stortalent dræbt i ulykke

Se også: 'Det er dybt skuffende': OL-legende gør grin med udviklingshæmmede

Se også: Ballade i porno-land: Nu bremser hun stjernens intime detaljer

Foto: All Over Press Skisport - 3. aug. 2018 - kl. 06:04 De første svar er kommet: Sådan døde norsk OL-guldvinder

60 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere