Ustyrlige Lindsey Vonn slår 36 år-gammel rekord

Efter 36 år på toppen er Annemarie Moser-Pröll ikke længere den kvinde med flest World Cup-sejre i styrtløb

Foto: AP
Foto: AP

Den amerikanske skidronning Lindsey Vonns karriere fik tilføjet en ny milepæl lørdag.

For 37. gang i karrieren vandt hun en World Cup-konkurrence i styrtløb, da hun sejrede i italienske Cortina d'Ampezzo. Det er flere sejre end nogen anden kvindelig skiløber i den disciplin.

For to uger siden tangerede hun Annemarie Moser-Prölls rekord, der har stået, siden østrigeren indstillede karrieren for 36 år siden.

Det var også Annemarie Moser-Pröll, der tidligere havde rekorden for flest World Cup-sejre i alle discipliner med 62 sejre. Den præstation har Lindsey Vonn dog for længst overgået. Lørdagens sejr var således amerikanerens nummer 74.

I tiden 1.37,01 minutter strøg hun hurtigst ned ad pisten.

Det var 28 hundrededele af et sekund hurtigere end canadieren Larisa Yurkiw, der blev toer. Lara Gut fra Schweiz blev nummer tre.

Netop Lara Gut fører samlet World Cuppen, men hun kan søndag blive distanceret af Vonn, når der køres Super G-løb samme sted.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere