Vanvittigt comeback: Vandt VM efter 31. plads i første gennemløb

Marcel Hirscher satte blot 31. bedste tid i første gennemløb, men endte med VM-titlen i superkombineret

Marcel Hirscher kunne næsten ikke tro det, da VM-guldet var i hus. (Foto: AP/Marco Trovati)
Marcel Hirscher kunne næsten ikke tro det, da VM-guldet var i hus. (Foto: AP/Marco Trovati)

Skistjernen Marcel Hirscher vandt søndag den prestigefyldte VM-titel i superkombineret.

Den 23-årige østriger leverede lidt af et comeback, efter at han blot havde sat 31. bedste tid i styrtløb.

Da finalen senere på søndagen skulle afgøres i slalom, leverede Hirscher et fejlfrit løb på pisten i Beaver Creek i USA.

Se også: Her går styrtløbet helt galt

Den forsvarende mester, Ted Ligety fra USA, måtte nøjes med bronze, mens norske Kjetil Jansrud klemte sig ind på andenpladsen.

Søndagens konkurrence blev præget af et alvorligt styrt, da tjekkiske Ondrej Bank pådrog sig en hjernerystelse. 34-årige Bank mistede kontrollen og blev efter sit styrt liggende i sneen uden at røre på sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere