Verdens bedste giver op: Jeg kan ikke mere

Gabriela Koukalová magter ikke længere en karriere på højeste plan efter et par skadesplagede sæsoner

Koukalova er færdig i sneen. Foto: Ritzau Scanpix
Koukalova er færdig i sneen. Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke mere end et par uger siden, tyske Laura Dahlmeier overraskede alt og alle og indstillede karrieren som skiskytte.

Nu følger en af hendes argeste rivaler de sidste mange år efter.

Tjekkiske Gabriela Koukalová stopper som 29-årig, fordi hun ikke længere kan se sig selv være aktiv på højeste plan med den skadeshistorik, der har sat et voldsomt spor på de seneste par sæsoner.

Det skrev hun tirsdag på sin Facebook-konto.

- I begyndelsen af sidste år måtte jeg afbryde min karriere af sundhedsmæssige årsager, og det var den sværeste tid i mit liv, skriver hun.

- Men at blive tvunget ud af karrusellen viste mig samtidig en anden side af livet. Jeg indså, hvor de egentlige værdier, der giver mening i mit liv, ligger. Jeg oplevede en glæde og lykke, og jeg følte ikke længere behov for at vinde løb. Jeg indså, at resultater ikke nødvendigvis betyder et godt og lykkeligt liv.

- Det er for os sportsudøvere den sværeste beslutning at træffe, skriver hun.

Det var tilbage i 2017, at hun blev tvunget væk fra sporten med en skade i det ene ben. Siden er det ikke lykkedes hende at vende retur til højeste plan.

Hun er dobbelt verdensmester og vandt to sølv- og en bronzemedalje ved OL i Sochi i 2014. Hun har 17 individuelle World Cup-sejre og vandt den samlede World Cup i 2016.

Se også: Kæmpe VM-frustration: Ville smadre alt på hotelværelset

Se også: Danmarks bedste skiløber indstiller karrieren

Se også: Basker mændene: Flest penge nogensinde

Se også: Se de vilde billeder: OL-guldvinder i bizart trafikuheld

Se også: - I skal ikke se med, hvis I ikke kan lide blod

1 af 2 Gabriela Koukalova forud for World Cup-løbet i tyske Ruhpolding i begyndelsen af 2017. Foto: Matthias Schrader/AP/Ritzau Scanpix
2 af 2 Koukalova er færdig i sneen. Foto: Ritzau Scanpix
21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere