Vil udsætte VM til 2022

På grund af coronapandemien vil Italien forsøge at få udskudt VM i alpint skiløb til efter vinter-OL i 2022

Mikaela Shiffrin og kollegaerne må vente til 2022 på VM i  Italien. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Mikaela Shiffrin og kollegaerne må vente til 2022 på VM i Italien. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

VM i alpint skiløb planlagt til februar 2021 i Italien vil sandsynligvis blive udskudt til 2022 på grund af coronasituationen.

Det siger formanden for Italiens olympiske komité, Giovanni Malago, til tv-stationen Rai2.

- I morgen vil præsidenten for sammenslutningen af Italiens vintersportsforbund, Flavio Roda, fremlægge sit ønske om at udskyde verdensmesterskaberne fra februar 2021 til marts 2022 over for det internationale forbund, oplyser Giovanni Malago søndag.

En udsættelse vil betyde, at VM vil finde sted efter vinter-OL i Beijing i 2022.

Giovanni Malago oplyser, at han støtter en udsættelse, samt at Italiens minister for sport, Vincenzo Spadafora, er informeret om ønsket.

- Det er en meget smertefuld, men fornuftig beslutning. Hvis der i oktober eller november er et problem (med coronavirus, red.), vil vi ikke være i stand til at afholde VM i 2021, siger han.

Med over 32.000 dødsfald under pandemien er Italien blandt de værst ramte lande.

- Det er ikke et spørgsmål om, hvordan vi organiserer konkurrencen, men om hvordan vi sikrer alles sikkerhed. Udøverne, pressen, tilskuerne, siger Malago.

VM skal afholdes i Cortina d'Ampezzo i Dolomitterne, som hvert år er vært for afdelinger af World Cup i de alpine konkurrencer.

VM i alpint skiløb afholdes hvert andet år.

Se også: OL-stjernen fik gruopvækkende besked: Jeg frygtede at dø

Stina Nilsson er en af de svenske skistjerner, der ikke længere skal vise så meget hud fra træningslokalet. Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix Skisport - 25. nov. 2019 - kl. 15:08 Lukker døren: - De skal ikke vise så meget hud

Se også: Teenage-sensation slår skifænomen i alpin sæsonåbner

0 kommentarer
Vis kommentarer