Annonce:
Annonce:

Slut med NBA: Dansker har fundet ny klub

Gabriel "Iffe" Lundberg skifter til Bologna fra Italiens bedste basketrække. Han var senest hos Phoenix Suns

Her ses danskeren i aktion i NBA. Foto: Christian Petersen/Ritzau Scanpix
Her ses danskeren i aktion i NBA. Foto: Christian Petersen/Ritzau Scanpix
Annonce:

Den danske basketballspiller Gabriel 'Iffe' Lundberg har fået fremtiden på plads efter bruddet med NBA-holdet Phoenix Suns.

I fremtiden skal han tørne ud for Virtus Bologna fra Italien. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Jeg er meget spændt på dette nye kapitel. Til alle klubbens fans vil jeg gerne sige, at det bliver rigtig sjovt. Nu skal der arbejdes. Forza Bologna, skriver danskeren på Twitter.

Der er tale om en af de største adresser i europæisk basketball. Bologna er således en del af den bedste kontinentale turnering, EuroLeague, der har deltagelse af 18 europæiske hold.

Klubbens status afspejler sig også på danskerens kommende lønsedler. Ifølge basketnews.com får den danske pointguard en årsløn på 1,5 millioner euro. Det svarer til mere end 11 millioner kroner. Aftalen løber som udgangspunkt i to år.

For københavneren har 2022 været en stor omvæltning. Han var en del af den russiske klub CSKA Moskva, men som følge af Ruslands invasion af Ukraine fik Lundberg ophævet sin kontrakt i Moskva.

I stedet tilknyttede Phoenix Suns ham på en kort aftale. Dermed blev han den første danske spiller til at optræde i verdens stærkeste basketball-liga, NBA. Han fik fire kampe.

Tidligere i karrieren har han foruden ophold hos Copenhagen Wolfpack og Horsens IC spillet i spansk og polsk basketball.

Tidligere i juli fortalte han til TV 2 Sport, at der stadig var interesse fra NBA, men fremover står den altså på Lega A og EuroLeague. I den forgangne sæson tabte Bologna i finalen om det italienske mesterskab. Tidligere har klubben vundet 16 ligatitler.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
BREAKINGBREAKING
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: