Stor antidoping-aktion: 74 sportsfolk i søgelyset

Fire personer er blevet arresteret i sagen, mens adskillige atleter og sportsfolk også er under efterforskning

Optagelser: Europol

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her.

Den italienske politiafdeling Carabinieri har arresteret fire personer i en dopingsag, der meget vel kan gribe mere om sig i sportens verden.

Under assistance fra Europol går politiafdelingen målrettet efter et decideret netværk af doping-forhandlere, der også menes at sælge til professionelle sportsudøvere.

Det skriver Europol.

Anholdelserne fandt sted torsdag, men langt flere er under efterforskning.

Således var myndighederne ude og ransage 210 huse fordelt rundt i hele Italien, da man jagtede 74 professionelle atleter tilknyttet til foreninger, 11 ejere af fitness-centre samt fire ejere af lokale fødevarerbutikker.

64 andre personer er yderligere under efterforskning for kriminel aktivitet, mens 30 personer er blevet sigtet for mindre kriminalitet.

Under ransagelserne blev der fundet 936 pakker medicin, der benyttes til doping, 4.437 tabletter og 7.778 hætteglas med forskellige slags stoffer med en samlet værdi på 745.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Italienske myndigheder ransagede mere end 200 hjem under den store operation. Politifoto
Italienske myndigheder ransagede mere end 200 hjem under den store operation. Politifoto
 

Fulgte op på tidligere undersøgelse
Den omfattende operation var en opfølgning på lignende tilfælde blandt bodybuildere i Torino, som blev fundet i besiddelse af store mængder anabolske stoffer.

Dem solgte de videre via en app, der henviste potentielle kunder til en krypteret samtale, mens betalingerne blev klaret digitalt.

Efterfølgende blev varerne transporteret af uvidende fragtmænd.

Europols rolle i operationen var at videregive information og analytisk hjælp til politiet.

12 kommentarer
Vis kommentarer