Stor sejr i første basket-finale

Bakken Bears tog det første skridt mod DM-titlen, da Horsens IC blev besejret i det første finaleopgør

Bakken Bears og Horsens IC mødtes også i finalen sidste år (Foto: Claus Bonnerup)
Bakken Bears og Horsens IC mødtes også i finalen sidste år (Foto: Claus Bonnerup)

Det første opgør i jagten på at sikre sig basketballherrernes DM-guld blev spillet mandag aften i Horsens.

Her tog Horsens IC imod Bakken Bears, og netop kampe mellem de to klubber regnes typisk for det største opgør i dansk basket.

Bakken Bears fik et godt udgangspunkt og var dominerende i det meste af aftenens opgør, og det resulterede i en stor sejr på 88-66 i finaleseriens første opgør.

Gæsterne gik fra de to første perioder med en føring på 49-37, og i tredje og fjerde periode trak Bakken Bears yderligere fra, mens Horsens IC havde svært ved at yde modstand, når gæsterne dikterede spillet.

Se også: Vild rekord: Dansk baskethold bag historisk ydmygelse

Hos Bakken Bears var især Morten Sahlertz i vælten, og han blev gæsternes topscorer med 21 point mandag aften.

- Vi var fokuserede fra start. I dag var vi ret stille, og det var på grund af fokus. Jeg følte, at jeg ikke kunne brænde i dag, og det er jo rart, at det kommer i en finalekamp.

- Det er en lang serie, og der kan ske meget i næste kamp, men det hjælper på min selvtillid. Jeg tror, næste kamp bliver endnu sværere, og der er lang vej endnu, siger Morten Sahlertz til TV2 Sport.

I finaleserien spilles der bedst af syv kampe, og næste finaleopgør spilles onsdag i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus.

Se også: NBA kan få nyt kinesisk fyrtårn

Fans, venner, tidligere holdkammerater, Hollywood-stjerner og hobevis af journalister var mødt op for at tage afsked med Kobe Bryant. (Foto: AP) Anden sport - 14. apr. 2016 - kl. 08:50 Legendens vanvittige farvel: Gik point-amok i afskedskamp

Afskedskamp i Hollywood: Efter næsten 20 år i Los Angeles Lakers trækker en af sportens største sig tilbage. (Foto: AP) Sport og Spil Er Kobe Bryant den største i historien?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere