Superstjerne nægter: Vil ikke spille for tomme tribuner

Hvis NBA beslutter at afvikle kampe uden tilskuere på grund af coronavirus, bliver det uden LeBron James

LeBron James er fire gange blevet kåret som NBA's bedste spiller. (Arkivfoto) Foto: Cary Edmondson/Ritzau Scanpix
LeBron James er fire gange blevet kåret som NBA's bedste spiller. (Arkivfoto) Foto: Cary Edmondson/Ritzau Scanpix

Husk, at du kan se 2. Division eksklusivt på Ekstra Bladet. Få adgang her

Sportsbegivenheder verden over er blevet påvirket af coronavirus.

Kampe og turneringer bliver aflyst, udskudt eller afviklet uden tilskuere af frygt for spredning af sygdommen.

I verdens bedste basketball-liga, den amerikanske NBA, er det endnu ikke kommet så vidt, men ligaen har bedt holdene om at tage deres forholdsregler, og det er ikke utænkeligt, at dørene til arenaerne bliver lukket for tilskuerne.

Skulle det ske, stiller superstjernen LeBron James ikke op til kamp.

- Nej, det er umuligt (at spille uden tilskuere, red.). Hvis jeg møder op i arenaen, og der ikke er nogen tilskuere, spiller jeg ikke, siger Los Angeles Lakers-spilleren ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har aldrig spillet en kamp uden fans. Nogensinde siden jeg startede. Det her er ikke Europa. Jeg spiller for mine holdkammerater og for mine fans. Det er det, det hele handler om.

Los Angeles Lakers vandt natten til lørdag 113-103 over Milwaukee Bucks. LeBron James bidrog med 37 af Lakers' point.

Se også: Sag om derby-vold fortsætter: Anker seks fængselsdomme

Her ses Ronaldinho, da han fredag forlod en domstol i Paraguay, hvor han havde afgivet forklaring Foto: Jorge Adorno/Reuters Fodbold - 7. mar. 2020 - kl. 07:11 Mystikken vokser: Nu er han anholdt

Ole Palmå og Carsten V. Jensen på tribunen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: Brøndby svinger sparekniven

34 kommentarer
Vis kommentarer