Superstjerner i infight: - Jeg holder ikke kæft

Zlatan Ibrahimovic angriber LeBron James for at blande sport og politik, men den amerikanske basketballstjerne lader sig ikke kyse

LeBron James er en af baskeltballsportens største stjerner og regnes for et af de største talenter i sporten gennem alle tider. Foto: Kirby Lee-USA Today Sports / Ritzau Scanpix
LeBron James er en af baskeltballsportens største stjerner og regnes for et af de største talenter i sporten gennem alle tider. Foto: Kirby Lee-USA Today Sports / Ritzau Scanpix

Næsten 50 millioner følger ham på Twitter, mens han har flere end 80 millioner Instagram-følgere. 

Det understreger den rækkevidde, som den amerikanske basketballstjerne LeBron James har i det amerikanske samfund, og han udnytter gerne sin enorme popularitet til at søge politisk indflydelse i det dybt splittede land.

Men det bør han lade være med. Det mener den svenske fodboldhelt Zlatan Ibrahimovic, som i 2018 rykkede til Los Angeles Galaxy, mens LeBron James samtidig gjorde sit indtog i Los Angeles Lakers.

LeBron James giver lørdag i et interview med cbssports.com svar på tiltale:

- Jeg holder aldrig min kæft, når det gælder ting, der er galt. Jeg prædiker om mit folk, og jeg prædiker om ulighed, social uretfærdighed, racisme og systematisk undertrykkelse af vælgerne, lyder det fra Lebron James.

I et interview med Discovery+ fornylig lod Ibrahimovic vide, at han anser det for at være ‘en stor fejltagelse’, når berømtheder udnytter deres status til at blande sig i politik. 

- Jeg bryder mig ikke om, at folk, der har opnået en eller anden status, begynder at blande sig i politik, siger Ibrahimovic i interviewet.

- Man skal gøre det, man er god til. Jeg spiller fodbold, fordi jeg er den bedste til det. Jeg driver ikke politik.

- Den første store fejl, folk begår, når de bliver berømte, er at blive politiske. Man bør holde sig ude af det, siger Ibrahimovic.

LeBron James er ifølge cbssports.com også fra andre sider kritiseret for at udnytte sin position i politisk øjemed, men det har ikke stoppet den 36-årige mangemillionærs kamp mod social ulighed.

Dansker vil gøre det hidtil umulige

Derfor døde de: Pilot brød forbud

Vender han tilbage?

Du har taget røven på mig, Eriksen