Sviner homoseksuelle: Nægter millionbeløb

Israel Folau har på Instagram skrevet, at helvede venter homoseksuelle, hvis de ikke angrer deres synder

Raelene Castle og Andrew Hore fra det australske rugbyforbundt tilbyder stjernen forlig, men han har afvist. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Raelene Castle og Andrew Hore fra det australske rugbyforbundt tilbyder stjernen forlig, men han har afvist. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix

Den australske rugbyspiller Israel Folau afviser et forlig, der vil ende hans kontrakt med det australske rugbyforbund, Rugby Australia.

Forbundet vil af med Folau, efter at rugbystjernen er kommet med homofobiske udtalelser på de sociale medier.

Men Folau mener ikke, at der er juridisk grundlag for, at millionkontrakten, der blev underskrevet i februar i år og løber frem til 2022, kan blive revet over.

Ifølge den australske avis The Sunday Telegraph har forbundet tilbudt Folau et forlig på en million australske dollar (4,7 millioner kroner) for at undgå en potentiel retssag.

Beløbet svarer nogenlunde til, hvad Folau vil få udbetalt i et år af de fire år, kontrakten med forbundet løber.

Sagen drejer sig om, at Folau på det sociale medie Instagram har skrevet, at helvede venter homoseksuelle, hvis de ikke angrer deres synder.

Vis dette opslag på Instagram

Last one for 2017!!! #BestDayOfTheWeek #GameDay

Et opslag delt af Israel Folau (@izzyfolau) den

Det Australske Rugbyforbund tager dyb afstand fra Folaus ytringer og slår fast, at kommentarerne er uacceptable.

30-årige Folau har før været kritiseret for sine holdninger, da han sidste år også ytrede sig homofobisk. Ved den anledning fik han en advarsel.

Folau hævder, at der i hans kontrakt ikke står noget om, hvad han må og ikke må skrive på de sociale medier, og at han i sit post på Instagram udelukkende citerede fra biblen.

Forbundet mener derimod, at udtalelserne er et brud på det adfærdskodeks, der er i forbundet.

Forbundets disciplinærinstans skal nu tage stilling til, hvilken straf Folau skal have. Det kan være alt fra en bøde til suspendering eller fyring. Instansen ventes at afsige dommen i den kommende uge.

Folau forventes at appellere, hvis det ender med en fyring, og dermed kan sagen ende i en decideret retssag.

Se også: Episoden alle taler om: Her svarer Ronaldo igen på bøsse-råb

Se også: Første fodboldbøsse i 23 år: Nu er han færdig

Fischer blev matchvinder i søndagens derby efter en uge i homofobiens tegn. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil - Bøsse, det er sgu noget, man siger under en fodboldkamp

Foto: AP, Polfoto og All Over. Sport og Spil Homo-porno, trans-sex og diller-billeder: De største sex-skandaler i sportsverdenen

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere