26-årigt OL-håb død: Blev dårlig under træning

Svømmeren Kenneth To afgik ved døden, efter han blev dårlig under en træningslejr i Florida

Svømmeren Kenneth To er død. 26 år gammel. Foto: Ritzau Scanpix
Svømmeren Kenneth To er død. 26 år gammel. Foto: Ritzau Scanpix

En tragisk nyhed har ramt svømmeverdenen.

Den blot 26-årige Kenneth To, der var født i Hong Kong, men opvokset i Australien, afgik ved døden ganske pludseligt under en træning. Dødsårsagen er endnu ukendt.

- To fik det dårligt ved en træningssession og blev taget på hospitalet, hvor han desværre afgik ved døden, lyder det i en meddelelse fra Hong Kong Sports Institute.

- Kenneth var kendt som en helt fantastisk person. Varm, sjov og venlig.

Ifølge nyhedsbureauet AP var Kenneth To var med til at vinde sølv med VM i Barcelona i 2013 som en del af Australiens 4x100 meter medley-hold. Den 26-årige svømmer skiftede flag i 2016, hvor han valgte at repræsentere Hong Kong i stedet for Australien.

Efter skiftet til Hong Kong trænede han blandt andet seriøst for at komme med til OL i Tokyo næste år.

En af Tos tidligere kollegaer har allerede sørget over tabet på sin Instagram-profil. Den australske svømmer James Magnussen skriver således, at han er chokeret over nyheden om dødsfaldet.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Ligesom også det australske svømmehold har markeret det tragiske dødsfald på deres Twitter-konto.

Kenneth To vandt desuden seks medaljer ved ungdoms-OL i Singapore i 2010. Året inden slog han legenden Ian Thorpes australske rekord i 200 meter medley.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Talent dræbt under cykelløb efter fatal fejl

Jakob Hovgaard (t.h) havde sit hyr med at få slået den helt nye paraply op for at skygge for Australiens ubarmhjertige sol. Problemet var dog løst, da hans kører nåede frem til gridden. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Melbourne: Ufattelig præstation bag Haas' succes