Lotte Friis til rival: Lad mig hjælpe dig

Lotte Friis har svært ved at forstå, at rivalen Rebecca Adlington har stoppet karrieren

- Vi har delt gode og dårlige løb, og selv om vi begge altid ønskede at vinde, var vi der altid for hinanden, siger Lotte Friis om Rebecca Adlington (th.). (Foto: AP/Michael Sohn)
- Vi har delt gode og dårlige løb, og selv om vi begge altid ønskede at vinde, var vi der altid for hinanden, siger Lotte Friis om Rebecca Adlington (th.). (Foto: AP/Michael Sohn)

Det kommer som noget af en overraskelse for danske Lotte Friis, at rivalen Rebecca Adlington stopper karrieren som svømmer.

Den 23-årige brite har i mange år været en af de hårdeste konkurrenter til den danske topsvømmer, der kommenterer Adlingtons farvel på Twitter.

- Kan ikke tro, at jeg aldrig skal konkurrere mod Adlington igen. Vi har kæmpet mod hinanden i otte år, det er afslutningen på en æra, skriver Lotte Friis.

Danskeren tænker tilbage på de mange ture i bassinet side om side med Adlington i kamp for medaljer ved store mesterskaber.

- Vi har delt gode og dårlige løb, og selv om vi begge altid ønskede at vinde, var vi der altid for hinanden, skriver Lotte Friis.

Og sådan skal det fortsætte, hvis det er op til Friis.

Adlington, der er verdensrekordholder på distancen 800 meter fri og vandt to OL-guldmedaljer i Beijing i 2008 og to bronzemedaljer ved OL i London sidste år, har en ny mission i forbindelse med svømning.

Læs også:

Se også: Lottes evige rival siger stop

Briten vil i stedet for selv at konkurrere på højeste niveau træne helt unge og børn, som skal lære at svømme i en tidlig alder.

- Min vision er, at hvert eneste barn i Storbritannien skal være i stand til at svømme 25 meter, når de går ud af grundskolen. At være i stand til at svømme er en vidunderlig evne i livet, og jeg ser dette som min største udfordring inden for svømning, lyder det fra Adlington.

Og har hun behov for hjælp til sit projekt, skal hun blot ringe til sin mangeårige danske rival.

- Held og lykke i fremtiden, og hvis du nogensinde har behov for hjælp med dit projekt, så lad mig det vide, skriver Lotte Friis.

Ved OL i London endte Adlington som nummer tre i 800 meter fri, mens den blot 15-årige amerikaner Katie Ledecky snuppede guldet. Lotte Friis blev ved den lejlighed kun nummer fem.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere