Lotte Friis bliver professionel

Lotte Friis har skrevet under på en god kontrakt med en svømmeklub, som får det hele til at hænge sammen

Lotte Friis har fået styr på økonomien. (Foto: AP)
Lotte Friis har fået styr på økonomien. (Foto: AP)

Svømmeren Lotte Friis har skrevet under på en god kontrakt med en svømmeklub, som får økonomien og en professionel karriere til at hænge sammen.

Det meddeler Lotte Friis i en pressemeddelelse, hvor hun indkalder alle interesserede til et pressemøde fredag klokken 13 i Bellahøj Svømmestadion.

- Jeg vil gerne blive i svømningen, men det er klart, at jeg må tænke alternativt i forhold til at få økonomi og fremtidig professionel karriere til at hænge sammen.

- Med denne kontrakt får jeg nogle nye muligheder, som kan understøtte mig i min karriere - og med dette skridt håber jeg, at jeg kan være med til at åbne nogle muligheder for andre svømmere i Danmark, siger Lotte Friis.

Den danske svømmer, som også er kendt fra 'Vild med Dans', vil orientere 'om et klubskifte, som gør hende til Danmarks første professionelle svømmer på en klubkontrakt'.

- Med klubkontrakten indleder Lotte Friis en ny æra for dansk svømning - på samme måde, som fodboldklubberne i Danmark gjorde tilbage i 70'erne, lyder det i meddelelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere