Ragnhild Hveger: Den gyldne Torpedo

Med 44 verdensrekorder var Ragnhild Hveger suveræn på verdensplan gennem flere år - men fik ridser i lakken for sin svømning i Tyskland under 2. Verdenskrig

Ragnhild Hveger - her fotograferet efter OL-sølvmedlajen ved OL i Berlin 1936 - dominerede totalt på verdensplan i 30'erne og 40'erne, hvor det blev til i alt 44 verdensrekorder. (Foto: Tage Christensen/Polfoto)
Ragnhild Hveger - her fotograferet efter OL-sølvmedlajen ved OL i Berlin 1936 - dominerede totalt på verdensplan i 30'erne og 40'erne, hvor det blev til i alt 44 verdensrekorder. (Foto: Tage Christensen/Polfoto)

Selv om det nærmest er meningsløst at sammenligne sportsresultater fra forskellige tidsepoker, med deres vidt forskellige vilkår, så er det svært at komme uden om Ragnhild Hveger, med tilnavnet Den gyldne Torpedo, som den største af alle. Understreget af, at hun i 1996 blev officielt kåret som århundredets kvindelige danske idrætsudøver.

Hun er i hvert fald noteret for det tyvende århundredes bedste danske resultater internationalt – på trods af, at toppen af hendes karriere blev væltet omkuld af 2. Verdenskrig, hvor al international idrætslig kappestrid i realiteten var aflyst.

Inge Sørensen bragede igennem som 12-årig ved OL i Berlin 1936 og blev gjort evigt berømt med tilnavnet Lille henrivende Inge. (Polfoto) Svømning Lille henrivende Inge Sørensen

Hun formåede at sætte hele 44 verdensrekorder - 42 individuelle og to i holdkap. Desuden satte hun en olympisk rekord og 55 danske rekorder især i slutningen af 30erne og begyndelsen af 40erne.

Gennem de to år 1941-1942 var hun så dominerende i verdenstoppen, at hun sad på 15 ud af de 16 verdensrekorder i crawldistancerne. For nutidens svømmeinteresserede hører det med til det imponerende antal, at der på Ragnhild Hvegers tid blev konkurreret og sat rekorder på distancer i både meter og amerikanske yards.

Svømning fra de tidlige barneår
Fra fødslen 10. december 1920 i Nyborg blev der i barneårene også svømmet i Gedser, som familien flyttede til, siden Helsingør og den seneste del af karrieren i DKG i København.

I Danmark slog hun for alvor igennem i 1935, hvor hun som 14-årig sikrede sin første DM-titel i 400 meter crawl.

Mindre end et år efter brød hun igennem på den internationale scene. 12. januar 1936 bankede hun verdensrekordholderen Hendrika Mastenbroeck på 400 meter crawl i tiden 5.27,8, og kun tre uger senere kunne Ragnhild Hveger, som den femte danske svømmer nogen sinde, kalde sig verdensrekordindehaver, da hun tilbagelagde distancen 440 yards i tiden 5.29,9. En dansk verdenselitesvømmer var definitivt trådt frem i rampelyset.

Få uger efter blev hun kåret som Årets Fund i dansk idræt, og derefter gik det slag i slag indtil hun 19. april 1954 takkede af med karrierens sidste verdensrekord i 500 yards crawl.

National begejstring
Ved OL i Berlin 1936 svømmede hun sig som 15-årig til en sølvmedalje i 400 meter crawl.

En international karriere var indledt, og da hun sammen med det øvrige OL-hold vendte hjem til Danmark, måtte toget holde ekstraordinært ved flere stationer, for at begejstrede menneskemængder kunne hylde Ragnhild Hveger og de øvrige succesrige svømmepiger.

Benny Nielsen sendte dansk svømning op i verdenseliten i 80erne. Selv kulminerede han med en sølvmedalje i 200 meter butterfly ved OL i Seoul 1988. (Foto: Jens Dresling/Polfoto). Svømning Benny Nielsen: En historisk figur i dansk svømning

Hjemkomsten til Helsingør foregik fra vandsiden. Dagbladet Politiken havde hyret en båd og sejlede hende den sidste del af rejsen fra København til Helsingør, hvor tusinder af ellevilde bysbørn tog imod hende på havnen.

20 år foran
Den olympiske medalje blev to år efter fulgt op af bl.a. tre EM-guldmedaljer i 1938. Her dokumenterede hun sin internationale overlegenhed i især 400 meter crawl, som hun vandt i verdensrekordtid og 50 meter foran nummer to. Det var efter den triumf, hun fik tilnavnet ’Den gyldne Torpedo.’

Der skulle i øvrigt gå hele 20 år, inden europamesterskabet på den distance blev vundet i en hurtigere tid.

Krigen spændte ben
Fra nazismens aggression satte ind i 1939 og frem til 2. Verdenskrigs afslutning, og såmænd også i de første efterkrigsår, havde topidrætten svære kår. Verden havde sit at gøre med at komme på fode igen, så internationale sportskonkurrencer foregik på et mindre hektisk niveau. Træningssituationen i disse år var heller ikke de ypperste. Især ikke for svømmere, der måtte hoppe i den iskolde balje i uopvarmede svømmehaller.

De Olympiske Lege i såvel 1940 som 1944, som skulle have været hendes karrieres helt store triumfer, blev aflyst på grund af krigen.

Plettet eftermæle
Dét betød, at hendes idrætslige cv er sparsomt, hvad angår olympiske topresultater. På det personlige plan spillede nazismen og krigen også ind – i en grad, så det plettede hendes eftermæle.

Hun var således en af de idrætsstjerner, som var blevet en feteret og efterspurgt personlighed i Tyskland. Samtidig nærede hendes far og bror også positive følelser over for den nazistiske ideologi. Det var derfor nærliggende for en dygtig svømmer som hende at søge udfordringer syd for grænsen, så snart situationen tillod det - tysk besættelse eller ej.

Mange af de idrætsudøvere, der i 1936 deltog i de Olympiske Lege i Berlin, var mere modtagelige for det tyske propagandamaskineri, da de netop havde oplevet dyrkelse af atleten som stjerne, noget som i samtiden hidtil havde været uhørt.

Populær i Nazityskland
Ragnhild Hveger var ingen undtagelse. Hun var en af de danske sportsstjerner, der oftest var i Tyskland for at konkurrere under krigen, og hendes unge alder gjorde hende med en vis sandsynlighed til et let offer for en propaganda, hvis følger hun næppe havde store muligheder for at overskue.

I krigens første år samarbejdede dansk idræt, også svømmeforbundet, i ikke ringe omfang med tysk idræt – fordi man krampagtigt forsøgte at opretholde illusionen om idrætten som en upolitisk foreteelse.

Men som krigen skred frem, ændrede stemningen sig såvel internationalt som i Danmark, da nazismens brutalitet manifesterede sig, og det viste sig, at idrætten i høj grad var politiseret. I offentligheden betalte Ragnhild Hveger, berettiget eller ej, prisen for disse holdningsskift.

Da de negative følelser over for den tyske værnemagt begyndte at indfinde sig i Danmark omkring 1943, opgav Ragnhild Hveger sin aktive svømmekarriere og tog til Tyskland for at undervise i svømning. Noget, som kun kunne lade sig gøre på grund af de tætte bånd, hun på det tidspunkt havde oparbejdet til det tyske svømme- og idrætsmiljø.

Efter otte år så opholdet på toppen af verdenseliten ud til at være slut, og følgerne blev alvorlige.

Da Ragnhild Hveger efter krigen vendte hjem til Danmark blev hun på grund af sine mange aktiviteter i Tyskland interneret. Det svømmeforbund, som i begyndelsen af krigen havde støttet hende i at optræde i Tyskland, straffede nu hendes indsats som svømmeunderviser i Tyskland ved at erklære hende for professionel – en tilstand, som på den tid var uforenelig med en international idrætskarriere.

Den unge svømmer med den glorværdige karriere blev symbolet på værnemageri. Det fjernede al sympati omkring hende, og det fjernede hendes mulighed for at sætte trumf på og præge ikke mindst 1948-legene i London, hvor de danske svømmere fejrede nogle af dansk idræts hidtil største triumfer.

Utroligt comback
Helt fjerne hende fra bassinet kunne man dog ikke. Krudtrøgen og de store, dramatiske følelser oven på krigen havde lagt sig, og hun blev taget til nåde, da holdet skulle udtages til OL i 1952.

Da burde hendes karriere alt andet lige være slut, vurderet ud fra normale standarder for internationale idrætskarriere-forløb.

Men Raghild Hveger var gjort af et særligt stof og præsterede – på baggrund af karrierens sene tidspunkt – måske den største triumf af dem alle. Hun vendte tilbage med en præstation, som ingen anden svømmer på verdensplan, hverken før eller siden, har leveret mage til: 16 år efter sin første OL-deltagelse gjorde hun comeback med årets bedste tid i 400 meter crawl og en ny OL-finale i samme distance. Her sikrede hun sig en 5. plads, der var næsten 12 sekunder bedre end den, der gav hende OL-sølv i Berlin i 1936.

Derefter fulge yderligere et par nordiske mesterskaber, inden hun sluttede af som 33-årig i 1954, hvor hun sikrede sig karrierens 20. og sidste danske mesterskab, i 100 meter rygcrawl – 19 år efter, hun vandt sit første DM-guld.

Langtidsholdbare rekorder
To år efter karriere-stoppet holdt hun stadig titlen som verdensrekordholder. Den sidste rekord faldt i 1956. På nationalt plan holdt hun endnu længere. Hendes danske rekord i 400 meter crawl på 5.00,1, som hun satte i 1940, holdt helt frem til 1967.

Året før, i 1966, blev hun af det internationale svømmesamfund hyldet for sine imponerende resultater. Hun blev optaget i ’International Swimming Hall of Fame’ i Fort Lauderdale, Florida, hvor hun den dag i dag pryder udstillingen side om side med giganter som ’alle tiders Tarzan,’ Johnny Weismuller, og Mark Spitz.

Fra hun var ganske lille var hun kendt som en genert, nærmest sky pige. Den megen virak omkring hendes status som sportsstjerne var et nødvendigt onde og ikke noget, der forekom hende naturligt, slet ikke behageligt. Opmærksomheden om hendes person og hendes families nazi-sympatier fik hende til at fjerne sig helt fra offentligheden. Da hun blev kåret om århundredets kvindelige danske idrætsudøver i 1996, mødte hun ikke selv frem til prisoverrækkelsen, men lod et barnebarn modtage den historisk enestående hyldest på sine vegne.

Ragnhild Hveger døde i 2011 få dage før, hun ville være fyldt 81 år.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen