Dansk EM-guld - lamslået vinder

Mie Ø. Nielsen vandt EM guld i 100 meter rygcrawl i europæisk rekordtid 0:55.99

Mie Ø. Nielsen virkede helt lamslået over at konstatere, at hun havde vundet EM-guld. Hun kravlede nærmest hovedrystende op af bassinet. (Foto: Jens Dresling)
Mie Ø. Nielsen virkede helt lamslået over at konstatere, at hun havde vundet EM-guld. Hun kravlede nærmest hovedrystende op af bassinet. (Foto: Jens Dresling)

HERNING (Ekstra Bladet): Hvad Lotte Friis og Jeanette Ottesen ikke kunne, kunne 17-årige Mie Ø. Nielsen.

Vinde dansk guld!

En leverance, som teenageren fra Aalborg, eller skal man snarere sige, dansk svømnings nye dronning, var leveringsdygtig i. Mie, Mie, Mie lød det taktfast ned mod Mie Ø. Nielsen, der virkede lamslået over den store tilbedelse, som hun lå der i bassinet.

Se også: Sølv-Lotte: Begejstret for publikum

Overraskelsen skyldtes helt sikkert også, at hun satte europæisk rekord i tiden 0:55.99.

Det er anden dag i træk, at Mie Ø. Nielsen trækker en guldmedalje op af EM-bassinet. I går svømmede hun sidste tur for den forgyldte holdkap.

Se også: Møller efter sølv: Stolt af mig selv

Medaljen i dag var ikke mindre velkommen. Tværtimod.

- Det var hovedformålet for mig ved det her EM. Jeg røg ud i stor fart og var forrest. Det var ikke helt, som det plejer. Jeg kunne se min konkurrent ud af øjenkorgen hele tiden. Jeg sagde til mig selv: 'Mie kom så, du skal vinde det her. Du må ikke lade hende komme foran, sagde Mie Ø. Nielsen efter den succesrige finale.

- Jeg havde jo satset på at vinde det her løb, så selv om jeg ikke kunne være sikker på noget som helst, så kom sejren jo ikke som et chok. Men at jeg svømmede så hurtigt, havde jeg ikke haft nogen som helst forestilling om.

Følgende danske svømmere har vundet EM-medaljer i Herning:

Guld:
* Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Pernille Blume og Kelly Riber Rasmussen i 4x50 meter fri holdkap
* Mie Ø. Nielsen i 100 meter ryg

Sølv
* Rikke Møller Pedersen i 200 meter bryst
* Jeanette Ottesen i 50 meter butterfly
* Lotte Friis i 800 meter fri

[[[[[

Fredagens resultater fra EM i kortbanesvømning i Herning:

Mænd:

50 m ryg, semifinale 2:
1. Stefano M. Pizzamiglio, Italien, 23,55 sekunder
2. Guy Barnea, Israel, 23,64
3. Camille Lacourt, Frankrig, 23,70
7. Magnus Jakupsson, Danmark, 24,06
9. Andreas Schiellerup, Danmark, 24,15

Andreas Schiellerup og Magnus Jakupsson gik ikke videre.

50 m ryg, finale:
1. Jeremy Stravius, Frankrig, 23,19 sekunder
2. Christian Diener, Tyskland, 23,38
3. Pavel Sankovich, Hviderusland, 23,45

100 m fri, indledende heats:
1. Vladimir Morozov, Rusland, 46,56 sekunder
2. Marco Orsi, Italien, 46,89
3. Daniil Izotov, Rusland, 47,03
32. Daniel Skaaning, Danmark, 48,91
48. Magnus Westermann, Danmark, 50,00

Daniel Skaaning og Magnus Westermann gik ikke videre.

100 m butterfly, finale:
1. Evgeny Korotyshkin, Rusland, 49,68 sekunder
2. Jeremy Stravius, Frankrig, 50,09
3. Steffen Deibler, Tyskland, 50,23

400 m medley, indledende heats:
1. David Verraszto, Ungarn, 4.06,47 minutter
2. Tim Wallburger, Tyskland, 4.06,56
3. Chris Christensen, Danmark, 4.07,65
19. Viktor B. Bromer, Danmark, 4.14,07
29. Frans Johannessen, Danmark. 4.23,41

Anton Ørskov Ipsen blev diskvalificeret. Chris Christensen gik videre til finalen. Viktor B. Bromer og Frans Johannessen gik ikke videre.

400 m medley, finale:
1. David Verraszto, Ungarn, 4.03,48 minutter
2. Gal Nevo, Israel, 4.03,50
3. Federico Turrini, Italien, 4.03,94

Chris Christensen, Danmark, blev diskvalificeret

Mixed:

4x50 m medley, indledende heats:
1. Tjekkiet (Simona Baumrtova/Petr Bartunek/Lucie Svecena/Tomas Plevko), 1.40,13 minutter
2. Rusland (Vitaly Melnikov/Vyacheslav Sinkevich/Rozaliya Nasretdinova/Elizaveta Bazarova) 1.40,13
3. Hviderusland (Aliaksandra Herasimenia/Yury Klemparski/Yaushen Tsurkin/Sviatlana Khakhlova), 1.40,34
14. Danmark (Andreas Schiellerup/Niklas Hedegaard/Katrine Holm Sørensen/Julie Levisen), 1.43,42

Danmark gik ikke videre.

4x50 m medley, finale:
1. Rusland (Vitaly Melnikov/Yuliya Efimova/Svetlana Chimrova/Vladimir V. Morozov), 1.37,63 minutter (verdensrekord)
2. Tyskland (Christian Diener/Caroline Ruhnau/Steffen Deibler/Dorothea Brandt), 1.39,32
3. Tjekkiet (Simona Baumrtova/Petr Bartunek/Lucie Svecena/Tomas Plevko), 1.39,54

Kvinder:

50 m butterfly, finale:
1. Sarah Sjöström, Sverige, 24,90 sekunder
2. Jeanette Ottesen, Danmark, 25,03
3. Inge Dekker, Holland, 25,29

100 m fri, finale:
1. Ranomi Kromowidjojo, Holland, 51,78 sekunder
2. Sarah Sjöström, Sverige, 51,99
3. Aliaksandra Herasimenia, Hviderusland, 52,34
4. Jeanette Ottesen, Danmark, 52,46
9. Pernille Blume, Danmark, 53,37

100 m ryg, finale:
1. Mie Østergaard Nielsen, Danmark, 55,99 sekunder (europarekord)
2. Simona Baumrtova, Tjekkiet, 56,28
3. Daryna Zevina, Ukraine, 56,94

100 m medley, semifinaler:
1. Katinka Hosszu, Ungarn, 58,37 sekunder
2. Ruta Meilutyte, Litauen, 58,78
3. Amit Ivri, Israel, 58,87
19. Julie Levisen, Danmark, 1.02,07 minutter

Julie Levisen gik ikke videre.

200 m bryst, finale:
1. Yulia Efimova, Rusland, 2.14,39 minutter (verdensredkord)
2. Rikke Møller Pedersen, Danmark, 2.15,21 (dansk rekord)
3. Vitalina Simonova, Rusland, 2.18,88.

800 m fri, finale:
1. Mireia Belmonte, Spanien, 8.05,18 minutter
2. Lotte Friis, Danmark, 8.08,68
3. Sharon Rouwendaal, Holland, 8.14,24.

]]]]]
1 af 7 Foto: Jens Dresling
2 af 7 Foto: Jens Dresling
3 af 7 Foto: Jens Dresling
4 af 7 Foto: Jens Dresling
5 af 7 Foto: Jens Dresling
6 af 7 Foto: Jens Dresling
7 af 7 Mie Ø. Nielsen virkede helt lamslået over at konstatere, at hun havde vundet EM-guld. Hun kravlede nærmest hovedrystende op af bassinet. (Foto: Jens Dresling)
0 kommentarer
Vis kommentarer