Danske guldfavoritter skuffede slemt

Total tilbedelse og høj bølgegang i Boxen, men ingen guldmedalje, da Danmark rundede EM af med sølv i holdkap

Jeanette Ottesen og co. måtte nøjes med sølv efter en suveræn tid i semifinalen. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Jeanette Ottesen og co. måtte nøjes med sølv efter en suveræn tid i semifinalen. (Arkivfoto: Jens Dresling)

HERNING (Ekstra Bladet): Guld i Boxen hedder EM's kendingsmelodi, men der blev ingen grund til at skrue op på højeste volumen, da Danmark sluttede svømmefesten af med at få sølv i 4x50 medley.

Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume var tæt på at få Boxen til at eksplodere i jubel, men blev til sidst overgået af Rusland.

Mie Ø. Nielsen sørgede for dansk udlæg i spids, Rikke Møller Pedersen gled ned på andenpladsen, Jeanette Ottesen bragte Danmark tilbage i front.

En position, Pernille Blume ikke kunne holde på sidste tur.

Dermed er facit, at Danmark ender EM med at vinde ni medaljer. Fem sølv, to bronze og to guldmedaljer. 17-årige Mie Ø. Nielsen har været indblandet i begge guldmedaljer.

Opdateres

0 kommentarer
Vis kommentarer