Rikke Møllers overkvinde testet positiv

Yulia Efimova risikerer langvarig karantæne, efter at hun i oktober indleverede en positiv dopingprøve

En af Rikke Møllers hårdeste konkurrenter i bassinet er testet positiv for doping. (Foto: Jens Dresling)
En af Rikke Møllers hårdeste konkurrenter i bassinet er testet positiv for doping. (Foto: Jens Dresling)

Den russiske svømmer Yulia Efimova, der senest satte verdensrekord i 200 meter bryst ved EM i Herning, da hun slog Rikke Møller Pedersen i finalen, er blevet testet positiv for doping. Det skriver den russiske avis Vedemosti fredag.

Dopingprøven blev foretaget i oktober - en måned efter, at Efimova havde vundet to guldmedaljer ved verdensmesterskaberne i Barcelona.

Hun er ifølge det russiske medie blevet testet positiv for det forbudte stof dhea.

Efimova har indrømmet at have indtaget kosttilskud, og hvis kommende prøver beviser, at hun har forbrudt sig mod reglerne, risikerer russeren en karantæne på to år.

Hvis den 21-årige bronzevinder fra OL i London kendes skyldig, bliver hun den fjerde russiske dopingsynder siden legene i sommeren 2012.

Tidligere er Ekaterina Andreeva, Natalia Lovtsova and Ksenia Moskvina også røget i dopingfælden.