Ottesen medtaget efter sølvmedalje

Jeanette Ottesen vinder EM-sølv på kortbane i 50 meter butterfly. Det var hendes anden medalje i Herning

En skuffet Jeanette Ottesen efter EM-finalen i 50 meter butterfly. (Foto: Jens Dresling)
En skuffet Jeanette Ottesen efter EM-finalen i 50 meter butterfly. (Foto: Jens Dresling)

Jeanette Ottesen vandt fredag aften EM-sølv i 50 meter butterfly på kortbane. Det var hendes anden medalje ved dette EM i Herning, men hun havde håbet på mere i sin hofdisciplin.

Ottesen var på forhånd tippet gode chancer for guld, og det var ventet, at svenske Sarah Sjöström kunne blive den værste konkurrent.

Det blev netop svenskeren, der snød danskeren for guld med en tid i 24,90 sekunder, mens Ottesen svømmede 0,13 sekunder langsommere i 25,03 sekunder.

- Det var hårdt, og jeg var lidt træt i min gamle krop. Jeg ved ikke, om der er kræfter til alle løb. Jeg skal sove på det, men lige nu tvivler jeg lidt, siger Jeanette Ottesen.

Se også: Ottesen kikser EM-medaljen

Den danske svømmer nåede kun en kort pause mellem butterfly-finalen og 100 meter fri.

- Jeg kan sagtens mærke, det koster at svømme mange løb, og jeg er heller ikke i topform. Jeg vil gerne have det hele med på hjemmebane, og jeg har svært ved at vælge mellem mine løb i butterfly og fri, siger den dobbelte danske medaljevinder.

Se også: Sølv-Lotte: Begejstret for publikum

Selv om Ottesen var meget forpustet, fandt hun kræfter til at rose publikum.

- Det er helt sindssygt, og man kan næsten ikke høre sine egne tanker, men det er fantastisk, siger Jeanette Ottesen.

Jeanette Ottesen havde allerede vundet EM-guld i Herning, da hun torsdag aften var en del af den danske holdkap i 4x50 meter fri.

Se også: Dansk EM-guld - lamslået vinder

Tidligere fredag sluttede hun lige uden for medaljerækken, da hun blev nummer fire i 100 meter fri.

Ottesen havde svømmet sig i butterfly-finalen i bedste tid af alle, da hun vandt sin semifinale i tiden 25,44 sekunder.

Forinden havde Andreas Schiellerup og Magnus Jakupsson været i bassinet i samme semifinale i 50 meter ryg. Her satte sidstnævnte dansk rekord i tiden 24,06 sekunder, men det rakte ikke til en plads i fredagens finale.

Følgende danske svømmere har vundet EM-medaljer i Herning:

Guld:
* Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Pernille Blume og Kelly Riber Rasmussen i 4x50 meter fri holdkap
* Mie Ø. Nielsen i 100 meter ryg

Sølv
* Rikke Møller Pedersen i 200 meter bryst
* Jeanette Ottesen i 50 meter butterfly
* Lotte Friis i 800 meter fri

[[[[[

Fredagens resultater fra EM i kortbanesvømning i Herning:

Mænd:

50 m ryg, semifinale 2:
1. Stefano M. Pizzamiglio, Italien, 23,55 sekunder
2. Guy Barnea, Israel, 23,64
3. Camille Lacourt, Frankrig, 23,70
7. Magnus Jakupsson, Danmark, 24,06
9. Andreas Schiellerup, Danmark, 24,15

Andreas Schiellerup og Magnus Jakupsson gik ikke videre.

50 m ryg, finale:
1. Jeremy Stravius, Frankrig, 23,19 sekunder
2. Christian Diener, Tyskland, 23,38
3. Pavel Sankovich, Hviderusland, 23,45

100 m fri, indledende heats:
1. Vladimir Morozov, Rusland, 46,56 sekunder
2. Marco Orsi, Italien, 46,89
3. Daniil Izotov, Rusland, 47,03
32. Daniel Skaaning, Danmark, 48,91
48. Magnus Westermann, Danmark, 50,00

Daniel Skaaning og Magnus Westermann gik ikke videre.

100 m butterfly, finale:
1. Evgeny Korotyshkin, Rusland, 49,68 sekunder
2. Jeremy Stravius, Frankrig, 50,09
3. Steffen Deibler, Tyskland, 50,23

400 m medley, indledende heats:
1. David Verraszto, Ungarn, 4.06,47 minutter
2. Tim Wallburger, Tyskland, 4.06,56
3. Chris Christensen, Danmark, 4.07,65
19. Viktor B. Bromer, Danmark, 4.14,07
29. Frans Johannessen, Danmark. 4.23,41

Anton Ørskov Ipsen blev diskvalificeret. Chris Christensen gik videre til finalen. Viktor B. Bromer og Frans Johannessen gik ikke videre.

400 m medley, finale:
1. David Verraszto, Ungarn, 4.03,48 minutter
2. Gal Nevo, Israel, 4.03,50
3. Federico Turrini, Italien, 4.03,94

Chris Christensen, Danmark, blev diskvalificeret

Mixed:

4x50 m medley, indledende heats:
1. Tjekkiet (Simona Baumrtova/Petr Bartunek/Lucie Svecena/Tomas Plevko), 1.40,13 minutter
2. Rusland (Vitaly Melnikov/Vyacheslav Sinkevich/Rozaliya Nasretdinova/Elizaveta Bazarova) 1.40,13
3. Hviderusland (Aliaksandra Herasimenia/Yury Klemparski/Yaushen Tsurkin/Sviatlana Khakhlova), 1.40,34
14. Danmark (Andreas Schiellerup/Niklas Hedegaard/Katrine Holm Sørensen/Julie Levisen), 1.43,42

Danmark gik ikke videre.

4x50 m medley, finale:
1. Rusland (Vitaly Melnikov/Yuliya Efimova/Svetlana Chimrova/Vladimir V. Morozov), 1.37,63 minutter (verdensrekord)
2. Tyskland (Christian Diener/Caroline Ruhnau/Steffen Deibler/Dorothea Brandt), 1.39,32
3. Tjekkiet (Simona Baumrtova/Petr Bartunek/Lucie Svecena/Tomas Plevko), 1.39,54

Kvinder:

50 m butterfly, finale:
1. Sarah Sjöström, Sverige, 24,90 sekunder
2. Jeanette Ottesen, Danmark, 25,03
3. Inge Dekker, Holland, 25,29

100 m fri, finale:
1. Ranomi Kromowidjojo, Holland, 51,78 sekunder
2. Sarah Sjöström, Sverige, 51,99
3. Aliaksandra Herasimenia, Hviderusland, 52,34
4. Jeanette Ottesen, Danmark, 52,46
9. Pernille Blume, Danmark, 53,37

100 m ryg, finale:
1. Mie Østergaard Nielsen, Danmark, 55,99 sekunder (europarekord)
2. Simona Baumrtova, Tjekkiet, 56,28
3. Daryna Zevina, Ukraine, 56,94

100 m medley, semifinaler:
1. Katinka Hosszu, Ungarn, 58,37 sekunder
2. Ruta Meilutyte, Litauen, 58,78
3. Amit Ivri, Israel, 58,87
19. Julie Levisen, Danmark, 1.02,07 minutter

Julie Levisen gik ikke videre.

200 m bryst, finale:
1. Yulia Efimova, Rusland, 2.14,39 minutter (verdensredkord)
2. Rikke Møller Pedersen, Danmark, 2.15,21 (dansk rekord)
3. Vitalina Simonova, Rusland, 2.18,88.

800 m fri, finale:
1. Mireia Belmonte, Spanien, 8.05,18 minutter
2. Lotte Friis, Danmark, 8.08,68
3. Sharon Rouwendaal, Holland, 8.14,24.

]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer