Guld-Mie måtte nøjes med syvendepladsen

Danmarks nye svømmedroning var ikke i nærheden af medalje i 200 m fri

Mie Ø. Nielsen. (Foto: Jens Dresling)
Mie Ø. Nielsen. (Foto: Jens Dresling)

HERNING (Ekstra Bladet): Med sin far og mor blandt tilskuerne måtte nøjes Mie Ø. Nielsen nøjes med syvendepladsen i 200 m fri ved EM i Herning.

At hun ikke fik medalje, var ikke jordens største overraskelse. Omvendt var syvendepladsen lidt mindre end, hvad man kunne håbe på.

Dannmarks nye svømmedronning fik straks ved sin entre i Boxen tilskuerne til at gå amok, og lydniveauet sænkede sig ikke just, efter at hun ramte vandoverfladen, men det stod hurtigt klart, at hun var kommet i skrapt selskab. Vinder blev italienske Federica Pellegrini.

Mie Ø. Nielsen var kommet i finalen ved at sætte dansk rekord, hvilket rakte til den tredjebedste tid. I finalen svømmede over et sekund langsommere.

Den 17-årige teenager har dog endnu en chance for at udvide medaljesamlingen, når EM slutter med finalen i 4x50 m medley, hvor det danske hold er guldfavorit.

I finalen i 100 m medley sluttede Daniel Skaaning på en pæn sjetteplads.

0 kommentarer
Vis kommentarer