Rikke Møller: Og så på ski'

De forgyldte danske svømmere er indstillet på at slutte EM med et brag af en fest

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

HERNING (Ekstra Bladet): Rikke Møller Pedersen kan få en ski’ på to gange. Sikkert er det, at hun til januar skal på skiferie i Italien.

- Ja, der er mange, som siger; tør du virkelig det. Ja, det gør jeg, selv om jeg ikke er den bedste på ski.

Se også: Rikke Møller efter EM-sølv: Intet manglede

Mere usikkert er det, om hun også for en sjælden gangs skyld fik en ski’ på i aften..

- Vi skal i hvert fald feste, fortalte hun efter fire dage, som hun altid vil have stående som et kært minde.

- Det bliver vist meget sundt at komme hjem til hverdagen, så jeg ikke bliver ved at tro, at jeg er sådan en stor stjerne. Det blev virkelig den fire dage lange svømmefest, jeg havde drømt om.

Se også: Danske guldfavoritter skuffede slemt

Tilbedelsen fra tilskuerne i Boxen var total, og med medaljehøsten bevarede den snart 25-årige brystsvømmer positionen blandt Europas bedste.

- Kulissen hjalp mig til at komme derud, hvor jeg skulle være. Det blev jo sat lidt på spidsen det med at præstere, så det var jeg kun glad for, sagde Rikke Møller Pedersen, som satte personlig rekord på 50 og 200 meter.

Se også: Skuffet Jeanette: Ingen energi tilbage

Et perfekt afsæt til de snarlige forberedelser frem mod VM på langbane næste år.

- Ja, altså nu skal jeg først holde jul og på skiferie.

0 kommentarer
Vis kommentarer