Annonce:
Annonce:

Blume får bronze på favoritdistancen

Sarah Sjöström var hurtigst, men der var bronze til Pernille Blume i 50 meter fri ved kortbane-EM

Pernille Blume tog VM-bronze på 50 meter fri. Foto: Jens Dresling
Pernille Blume tog VM-bronze på 50 meter fri. Foto: Jens Dresling
Annonce:

Den danske svømmestjerne Pernille Blume sørgede for flere medaljer til Danmark ved kortbane-EM i København søndag.

Her hentede den danske OL-guldvinder bronze i 50 meter fri, da hun svømmede i tiden 23,49 sekunder.

Svenske Sarah Sjöström var hurtigst i tiden 23,30 sekunder og tog guld foran hollandske Ranomi Kromowidjojo, der var en hundrededel af et sekund langsommere og tog sølvmedaljen.

Både den hollandske og svenske supersprinter har flere gange i løbet af EM stået i vejen for, at Blume kunne tage det sidste skridt op på medaljeskamlen ved dette EM.

Og efter et tæt løb var det altså endnu engang lige ved og næsten for Pernille Blume.

Men Blume var et stort smil efter finalen, hvor hun modtog publikums hyldest.

Tiden på 23,49 sekunder var da også personlig rekord for Pernille Blume og en tangering af Jeanette Ottesens danmarksrekord på kortbane.

23-årige Pernille Blume havde tidligere søndag ingen problemer med at svømme sig videre til semifinalen og finalen.

I sikker stil svømmede Blume sig videre fra indledende heat med en tid på 23,96 sekunder.

I semifinalen kvalificerede Blume sig i tiden 23,63 sekunder, hvilket rakte til sejr i semifinalen og den tredjebedste tid på tværs af de to semifinaler.

Semifinalen blev dog endestation for Julie Kepp Jensen, der blev samlet nummer 14 på tværs af semifinalerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Selv ikke en prins kan få det hele
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: