Danmark bliver droppet: - Lortesituation

Pernille Blume kommer til at droppe det Nationale Træningscenter. Samtidig vil ingen udenlandske trænere til Danmark, fortæller hun

Blume og landsholdsvømmernes talsmand, Daniel Skaaning, har ikke lagt fingre i mellem, når talen er faldet på setuppet. Foto: Claus Bonnerup
Blume og landsholdsvømmernes talsmand, Daniel Skaaning, har ikke lagt fingre i mellem, når talen er faldet på setuppet. Foto: Claus Bonnerup

Dansk svømning er ude på dybt vand, og den største stjerne Pernille Blume er ikke bleg for at sige sin ærlige mening.

Hun frygter, at det nye setup hos det Nationale Træningscenter (NTC), som blev præsenteret tirsdag, kan få konsekvenser for præstationerne ved OL.

Blume påpeger samtidig, at valget af danske landstrænere skal ses i lyset af, at ingen udenlandske trænere ønsker at komme til.

- Vi ville stå i en lortesituation uanset hvad. Der er ikke nogen udenlandske trænere, og der er heller ikke nogen af de udenlandske trænere, der vil komme til Danmark lige p.t., for de rygter, der går i svømmeverdenen lige p.t., er, at det ikke er et super fedt sted at være, siger Blume til TV2.

Blume kan under alle omstændigheder ikke se sig selv i det miljø, som forbundet kan tilbyde.

- Jeg står og kæmper om at få medaljer og er tæt på en verdensrekord, og det er jo derhen, jeg gerne vil. Der er nogle andre, der står og kæmper om bare at kunne kvalificere sig til næste års stævne. Så vi er jo bare meget forskellige steder. Det er der ikke noget galt i, det kræver bare nogle andre ting.

Pernille Blume har arbejdet videre med Martin Truijens, selvom han blev fritstillet, og hun vil fortsætte samarbejdet til en vis grad, men også tilknytte en ny træner.

I slutningen af juli blev den danske stjerne nummer fire ved VM, så der skal arbejdes hårdt for at opnå det helt store mål, nemlig en medalje af høj kaliber ved Ol i Tokyo.

Viktor Bromer og Mie Ø. Nielsen forventes også at forlade NTC.

Se også: Skarp opsang til danske OL-stjerner: - Nødt til at være egoistiske

Se også: Skarp opsang til danske OL-stjerner: - Nødt til at være egoistiske Se også: Problemer på dansegulv: VM-deltager nægter sexchikane

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere