Danske svømme-dronninger bag uhyggelig afsløring

Ifølge en række tidligere og nuværende danske svømmere har offentlige vejninger ført til spiseforstyrrelser. Det fremgår i ny DR-dokumentar

Jeanette Ottesen er en af de svømmere, der kaster lys over de specielle forhold, der gjorde sig gældende på landsholdet frem til 2012. Her ses hun sammen med den forhenværende landstræner Paulus Wildeboer, der får voldsomme ord med på vejen i ny DR-dokumentar. Foto: Jens Dresling
Jeanette Ottesen er en af de svømmere, der kaster lys over de specielle forhold, der gjorde sig gældende på landsholdet frem til 2012. Her ses hun sammen med den forhenværende landstræner Paulus Wildeboer, der får voldsomme ord med på vejen i ny DR-dokumentar. Foto: Jens Dresling

Ydmygende træneradfærd og kontroversielle metoder.

Sådan beskriver en række tidligere og nuværende svømmere med tilknytning til det nationale træningscenter (NTC) i DR-dokumentaren "Svømmestjerner - Under overfladen" de forhold, der har været omkring svømmelandsholdet.

Ifølge DR går kritikken især på, at svømmerne frem til 2012 er blevet vejet foran hinanden. Det har ført til, at flere svømmere udviklede spiseforstyrrelser.

Kritikken rettes både mod de to tidligere seniorlandstrænere Mark Regan fra Australien og Paulus Wildeboer fra Holland samt den tidligere juniorlandstræner Michael Hinge.

Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen Christensen, tager skarpt afstand fra de anvendte metoder.

- Det gør mig virkelig ked af det, når jeg hører de her historier, det må jeg bare sige. Der må jeg simpelthen bare lægge mig fladt ned. Det bryder jeg mig slet ikke om at høre, og det er ikke i orden, siger hun til DR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jeanette Ottesen er en af de svømmere, der kaster lys over de specielle forhold, der gjorde sig gældende på landsholdet frem til 2012. Foto: Jens Dresling
Jeanette Ottesen er en af de svømmere, der kaster lys over de specielle forhold, der gjorde sig gældende på landsholdet frem til 2012. Foto: Jens Dresling
 

Nye retningslinjer i svømmeforbundet forbød de "offentlige vejninger" fra 2005, men ifølge de tidligere og nuværende svømmere fortsatte de helt frem til 2012.

- Vi blev enige om, det var diætisterne, der skulle veje svømmerne, og det skulle ske i et positivt øjemed. Altså vi taler kostoptimering og præstationsoptimering. Ikke at folk skal hånes, fordi de vejer for meget eller noget som helst.

- Det har aldrig nogensinde været intentionen fra Svømmenunionens side, siger Pia Holmen Christensen.

Blandt de profiler, der står frem i dokumentaren, er OL- og VM-medaljevinderen Jeanette Ottesen.

- Jeg ser det som rigtig fangelejragtigt. Når jeg ser køen for mig, bliver det ekstremt mørkt inde i mig. Jeg husker hele situationen og hallen som ekstremt mørk.

- Når man ikke spiser og drikker, fordi man gerne vil veje mindre, er det jo en spiseforstyrrelse. Desværre, siger Ottesen i dokumentaren.

Den tidligere juniorlandstræner Michael Hinge afviser anklagerne og henviser til Dansk Svømmeunion.

Mark Regan vil ikke interviewes om sagen af DR, men ifølge DR mener han ikke, at han har gjort noget galt. Hollænderen Paulus Wildeboer døde i 2014.

- Jeg har fundet ud af, hvad der var vigtigt for mig. Før levede jeg et liv, der førte mig hen i stressen, siger FC Roskildes 1. divisionstopscorer Emil Nielsen. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Topscorer ramt af stress: Måtte ringe 112

Et gult kort til en keeper kan være guld værd. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Henrik afslører hul i systemet: Sådan scorer du kassen på gule kort

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere