Eksperten klar i mælet: Egoistisk og respektløst af Blume

Egoistisk og respektløst, kalder Mette Jacobsen Pernille Blumes opførsel i EM-semifinalen

Pernille Blume har siden OL-triumfen var Danmarks største svømmestjerne. Her ses hun på medaljeskamlen under VM sidste sommer, hvor hun vandt bronze i 100 meter fri. Foto: Michael Sohn/AP
Pernille Blume har siden OL-triumfen var Danmarks største svømmestjerne. Her ses hun på medaljeskamlen under VM sidste sommer, hvor hun vandt bronze i 100 meter fri. Foto: Michael Sohn/AP

Egoistisk.

Sådan betegner den tidligere verdensmester i svømning, Mette Jacobsen, Pernille Blumes opførsel tirsdag ved europamesterskaberne i svømning i Glasgow.

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor Blume svømmede som hun gjorde i EM-semifinalen, hvor hun endte med at ryge ud med et brag.

- Hun vil jo have en tid, og den får hun ved at sætte hænderne i kanten. Og det ved jeg da godt hvorfor. Hun var brandærgerlig ovenpå finalen i 50 meter fri, hvor hun tabte med en hundrededel af et sekund til Sara Sjöström. Det var hendes motivation, at vise, at hun kunne svømme 23,74 som Sara gjorde, mener Mette Jacobsen.

- Det er, undskyld mig, egoistisk af hende. Hvad. hun har tænkt sig at bruge det til, ved jeg ikke. Jeg kan forstå hendes frustration, men løbet er overstået, og så må hun se fremad. Der er så mange mennesker, der poster penge i sporten. Det er respektløst, lyder det benhårdt fra den tidligere stjerne, der kommenterer mesterskaberne for TV 2 Sport.

Jacobsen erkender samtidig, at episoden rystede hende.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Man skal huske på, at hun er en del af et hold her. Man ser jo heller ikke sportsfolk i andre sportsgrene pludselig begynde at løbe i den modsatte retning af de andre, vel?

- Jeg synes, det er bekymrende, siger hun.

Smilet var stort, da Pernille Blume med to OL-medaljer bekræftede sin plads blandt Danmarks bedste svømmere for et år siden. Foto: Khan Mikkel Tariq Sport og Spil Bag om Blume: Svømmedarlingen gør alt på sin egen måde

Der tages hensyn til hende
Pernille Blume åbnede semifinalen som forhåndsfavorit til at booke en plads i finalen og tordnede af sted på de første 50 meter.

Hun slog hånden i bassinkanten i tiden 23.98 - altså et godt stykke fra Sjöströms tid forleden. Den langsommere vending betød samtidig, at hun omgående blev indhentet af konkurrenterne, der altimens ikke havde brændt alt krudtet af.

Det havde Blume, der på tilbagevejen måtte se hele fem modstandere svømme forbi sig, da tanken var tom.

- Landsholdet har omvendt taget hensyn til hende. For hun kunne lige så godt have svømmet den 200 meter medley (hvor Danmark i finalen sluttede som nummer syv, red.), men der fik hun fri til at svømme sin egen konkurrence. Det burde få konsekvenser. Det vil jeg mene, siger Mette Jacobsen.

I første omgang har landstræner Dean Boles, sportschef Lars Green Bach samt resten af forbundet udtrykt forundring over opførslen.

- Jeg og EM-trænerstaben er dybt forundrede over den præstation, som Pernille Blume leverede i aften i semifinalen i 100 meter fri.

- Forud for løbet havde trænerstaben ikke mindre end tre gange gennemgået en minutiøs racestrategi sammen med Pernille, og hele vejen igennem var der enighed om planen - også fra Pernilles side.

- Derfor kommer det meget bag på os alle, hvad vi i aften har oplevet, siger Lars Green Bach i en pressemeddelelse.

Se også: Landstræner i chok: Jeg forstår ikke Pernille Blume

Se også: Kæmpe fiasko for Blume: Ekspert rystet over stjernen

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen