Annonce:
Annonce:

En af Danmarks største: Stor respekt for stjernens overraskende beslutning

Mette Jacobsen er fortrøstningsfuld i kølvandet på Lotte Friis' karrierestop

Lotte Friis bekendtgjorde tirsdag, at hun indstiller karrieren. Foto: Stine Tidsvilde
Lotte Friis bekendtgjorde tirsdag, at hun indstiller karrieren. Foto: Stine Tidsvilde
Annonce:

29 år gammel besluttede Lotte Friis forleden at slå håndfladen i bassinkanten og bekendtgøre sit karrierestop.

Det sker efter nogle sæsoner, hvor den tidligere OL-medaljevinder ikke har vundet medaljer ved nogle af de store mesterskaber, og hun bruger tilmed selv argumentet, at hun ikke længere har motivationen til at træne 28-30 timer om ugen.

Overraskende, fordi EM på hjemmebane ligger og venter om et halvt års tid. Men rettidig omhu for en stjerne, der adskillige gange har vist, at hun kender sin besøgstid. Og således også med karrierens afslutning.

Det vækker stor respekt hos en af de andre store i dansk svømning, Mette Jacobsen.

- Det er ikke de sidste par år, hun har vist det bedste i sin karriere. Så jeg synes, det er et godt tidspunkt for hende at stoppe på, siger Mette Jacobsen.

Annonce:

- Lotte har bedrevet fantastiske ting i sin karriere. Men det har været mindre imponerende de sidste par år. Og jeg ved, at det ikke er der, hun gerne vil ligge. Det er der ikke noget unaturligt i, siger den tidligere VM-medaljevinder.

Igen og igen et af de store navne
Lotte Friis brød igennem på den internationale scene ved OL i Beijing i 2008, da hun hentede bronzemedalje i 800 meter fri.

Siden etablerede hun sig i den absolutte verdenstop på de lange distancer, vandt som den første dansker nogensinde VM-guld på langdistance, tog verdensrekorden på 1500 meter-distancen og siden vandt adskillige medaljer på kort- og langbane ved både EM og VM.

Det er med andre ord en legende, der lægger badehætten på hylden.

- Lotte har haft en vigtig rolle og ligget stabilt i verdenstoppen, hvor hun igen og igen har været et af de navne, man har talt om som medaljekandidater ved de store mesterskaber. 

- Det er klart, at der opstår et hul, når en personlighed som hende stopper. En person som de unge ser op til og kan læne sig op ad, og som kan bære presset.

Annonce:

Rigtig mange gode navne
- Men jeg vil sige, at det betyder mindre nu med den aktuelle trup, der indeholder så mange, der kan vinde medaljer, siger hun og peger på Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen, Pernille Blume og Viktor Bromer. Blandt andre.

- Vi står med rigtig mange gode navne, siger hun og påpeger, at der ud over de mest iøjnefaldende stjerner kommer flere spændende navne, som meget vel kan gå hen og lave nogle opsigtsvækkende resultater i Royal Arena.

- Det er fordelt på rigtig mange. Set i det lys er tidspunktet godt. Man ser også typisk, at andre har det med at blomstre, når en stjerne forsvinder, siger hun.

Mette Jacobsen havde forventet, at Lotte Friis ville tage EM med – og måske også VM på langbane i Budapest i juli. Men hun understreger respekten for at træffe en beslutning, mens tid er.

- Man kan bare mærke det indeni, og så er der kun en vej – det er at sige farvel og tak. Ellers vil man bare opleve en skuffelse. Og sådan arbejder eliteidrætsfolk ikke.

Der er VM på langbane i Budapest 14.-30. juli - og EM på kortbane i København finder sted 13.-17. december.

Dansk svømmedronning stopper øjeblikkeligt

Banede vejen for guldfiskene: Hun skal hyldes!

Lige inden EM på hjemmebane: Derfor stopper Lotte Friis

Lotte Friis

Fulde navn: Lotte Friis

Født: 9. februar 1988 (29 år)

Fødested: Blovstrød, Danmark

Højde: 184 cm

Vægt: 72 kg

Uddannelse: Student i 2008 fra Marie Kruses gymnasium i Farum

Svømmeart: Fri

Klub: Gentofte Svømmeklub

Nævneværdige resultater: OL 2008 800 m. fri (bronze), VM 2009 800 m. fri (guld), EM 2010 800 m. fri (guld), EM 2010 1500 m. fri (guld) VM 2011 1500 m. fri (guld), blev i 2009 udnævnt til 'Årets Sportsnavn'.

Rekorder: 400 m. fri (4:05.40) - 800 m. fri (8:15.92) - 1500 m. fri (15:28.65)

Andet: - Lotte Friis har medvirket i 'Vild med Dans' tilbage i 2009.

- I 2013 udgav hun bogen 'Fighteren' om sit liv og sin karriere.

- Da hun var aktiv trænede hun ca. 35 timer om ugen fordelt på 14 træningspas.

- Fik sin internationale debut ved de europæiske junior mesterskaber i 2003, der fandt sted i Glasgow.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: