Et kys ødelagde alt

En dopingdømt topsvømmer leverer en forklaring, man ellers ville have forventet fra Prins Andrew

Shayna Jack har hele tiden påstået, at hun er uskyldig. Video: AP/SNTV.

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her.

En positiv dopingtest betød et tidligt exit fra sommerens VM for den australske svømmer Shayna Jack. Hun forsøgte at liste ud ad bagdøren i tavshed, men nyheden om dopingdommen, helt præcist for at have det muskelforstørrende stof ligandrol i kroppen, nåede ud til offentligheden 27. juli.

Men den vil hun ikke have siddende på sig. I et interview med australske The Sunday Project taler hun nu ud om forløbet i et forsøg på at rense sit navn. For hun holder stadig fast i ikke at have taget det ulovlige stof LGD 4033, der på det sorte marked er kendt som steroidernes mere bivirkningsfri lillebror. Hun henviser til en obskur gammel sag.

- Der var en sag, der blev kaldt 'kys kokain-sagen'. Nogen havde taget kokain, og partneren, som var atlet, blev kontamineret, fortæller hun og mener, forklaringen kan være den samme i hendes tilfælde.

- Jeg fik at vide, at alt, jeg kunne komme i kontakt med inden for den periode, bar en risiko for, at jeg blev smittet med det.

Shayna Jack igangsætter en semifinale i Quuensland, Australien med et nydeligt hovedspring. Billedet er taget få måneder inden dopingtesten. Foto: Ritzau Scanpix
Shayna Jack igangsætter en semifinale i Quuensland, Australien med et nydeligt hovedspring. Billedet er taget få måneder inden dopingtesten. Foto: Ritzau Scanpix

Modtog dødstrussel
Sagen vakte stort røre i Australien, hvor Jack er en relativt fremtrædende sportsperson. Det havde også omkostninger for hende selv, og hun hævder at have modtaget dødstrusler på Instagram.

- Jeg så slet ikke nyhederne. Den eneste måde, jeg fandt ud af, at testresultatet var blevet lækket, var, at en Instagram-bruger skrev til mig: 'Du er en dopingsnyder, og du burde slå dig selv ihjel', fortalte hun.

Hendes mentale tilstand har ikke været helt på toppen siden, og hun har været så langt nede, at svømmerens familie var dybt bekymrede. At svømmeforbundet havde planer om at udelukke hende i fire år hjalp ikke på det, og hun har beskrevet forløbet som 'traumatisk'.

Hun giver dog ikke op og har besluttet sig for at trække det australske antidoping-agentur i retten. Hun betaler selv alle udgifter til retssagen, understreger hun.

- Jeg er 21 år gammel og betaler selv for advokat og testudgifter. Det er mere end, hvad mine forældre kunne betale. Så jeg har virkelig taget hele slaget selv. Men vi håber på at bevæge os fremad og lykkes med at få startet en retssag, så vi kan bevise min uskyld, fortæller den stålsatte australier.

Se også: Bendtner færdig i FCK

1. division - 16. dec. 2019 - kl. 21:46 Stak af fra politiet: - Jeg er på vej til Sverige

1. division - 16. dec. 2019 - kl. 21:46 Stak af fra politiet: - Jeg er på vej til Sverige Se også: ’Jeg blev udnyttet seksuelt af familiemedlem’

55 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere