Får 728.000 kroner og stor reception efter fyring

Dansk Svømmeunion måtte sige farvel til direktør efter hårdt kritiseret ledelsessvigt, men ville stadig gerne belønne og hylde hende

Pia Holmen måtte efter hård kritik forlade posten som direktør. Få sagen kort her

Da Pia Holmen for et lille år siden måtte forlade sin stilling som direktør i Dansk Svømmeunion, skete det efter hård kritik i en uvildig undersøgelse foretaget af Kammeradvokaten.

Den blev udarbejdet, efter at en DR-dokumentar havde afsløret, hvordan danske elitesvømmere havde oplevet grænseoverskridende træningsmetoder og ydmygelser, primært under landstrænerne Mark Regan og Paulus Wildeboer.

Bestyrelsesformand i Team Danmark Frank Jensen kaldte ved offentliggørelsen i maj sagen for 'en skamplet på dansk idræt', kulturminister Joy Mogensen talte om 'gentagne og alvorlige ledelsessvigt hos særligt Dansk Svømmeunion', og direktør i Danske Elitesportsudøveres Forening, Mads Øland, skar det skarpt ud:

- Vi står med den største skandale i dansk eliteidræt nogensinde.

Nu kan Ekstra Bladet afsløre, at Pia Holmen i kølvandet på sin fyring blev belønnet med en fratrædelsesgodtgørelse på 728.000 kroner.

Paulus Wildeboer havde ikke rigtigt forstået, hvordan han som landstrænere skulle agere overfor danske topsvømmere. Foto: Mathias Christensen
Paulus Wildeboer havde ikke rigtigt forstået, hvordan han som landstrænere skulle agere overfor danske topsvømmere. Foto: Mathias Christensen

Desuden blev der planlagt og inviteret til en storstilet afskedsreception i Idrættens Hus 11. september, så hun kunne hyldes for næsten tyve års tjeneste i unionen.

’Vi håber, at rigtigt mange vil kigge forbi og give Pia en mindeværdig afsked’, skriver unionens formand Lars Jørgensen i indbydelsen.

Der blev afsat 100.000 kroner til receptionen, som dog med kort varsel måtte aflyses på grund af coronanedlukningen i sensommeren.

Begge tal fremgår af det talmateriale til belysning af 2020-regnskabet, som er blevet forelagt bestyrelsen, og som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

De står opført under 'nye disponeringer med effekt på budget 2020', og ligner dermed til forveksling ekstraordinære bevillinger.

De ovennævnte tal bekræftes da også af formand Lars Jørgensen, der dog ikke kan se noget problematisk i det pæne farvel til Pia Holmen.

- Den fratrædelsesordning er fuldstændig efter gældende regler. Der er ikke tale om noget gyldent håndtryk. Det er gået helt efter bogen, siger han uden dog at ville uddybe, hvordan tallet er fremkommet.

Han ønsker dermed ikke at kommentere, om beløbet stammer fra tre månedslønninger a 76.000 samt en bonus på 500.000 kroner, om der er tale om ni månedslønninger eller noget tredje.

- De tal er fra en personalesag, der er omgærdet af fortrolighed, men det er klart, at det ikke er billigt at skille sig af med en direktør, der har været ansat i næsten 20 år, siger Lars Jørgensen.

Baggrunden for tallet vil formentlig fremkomme ved generalforsamlingen 23. og 24. april.

Efter Pia Holmens fyring valgte Dansk Svømmeunion i øvrigt at støtte hendes kandidatur til posten som vicepræsident i det europæiske svømmeforbund, LEN, hvilket også medførte massiv bølgegang ved danske bassinkanter og masser af kritik af unionens ledelse.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hun har fortjent det

Svømmeformand Lars Jørgensen var ked af at skulle sige farvel til Pia Holmen, som han føler, det var naturligt både at hylde og belønne

Formand for Dansk Svømmeunion Lars Jørgensen var ked af at skulle sige farvel til sin hårdt kritiserede direktør, som han i stedet hellere ville hylde og belønne. Foto: Dansk Svømmeunion
Formand for Dansk Svømmeunion Lars Jørgensen var ked af at skulle sige farvel til sin hårdt kritiserede direktør, som han i stedet hellere ville hylde og belønne. Foto: Dansk Svømmeunion

Da direktør Pia Holmen og rådgiver satte sig til bordet for at aftale en fratrædelse med Dansk Svømmeunion, var forhandlingsklimaet åbenlyst mildt.

Lars Jørgensen, der har siddet i bestyrelsen for Dansk Svømmeunion og været formand siden 2018, nærer i alt fald varme tanker for hende. Det lægger han ikke skjul på i et interview med Ekstra Bladet.

- Var du personligt ked af, at I måtte sige farvel til Pia Holmen som direktør?

- Naturligvis var jeg det, og vi var mange, der var kede af at skulle sige farvel til Pia, som har været i svømmeunionen i næsten 20 år og lavet mange gode ting. Så det var rigtig træls at skulle sige farvel på sådan en måde.

Danske elitesvømmere var i årevis udsat for en krænkende adfærd, der først blev afdækket i en tv-dokumentar og siden af en uvildig rapport. Foto: Finn Frandsen
Danske elitesvømmere var i årevis udsat for en krænkende adfærd, der først blev afdækket i en tv-dokumentar og siden af en uvildig rapport. Foto: Finn Frandsen

- Var det da urimeligt, at hun skulle gå på den måde, synes du? Blev hun en slags syndebuk for svømmeskandalen?

- Det ved jeg såmænd ikke. Der er ingen tvivl om, at der er lavet fejl tilbage i tiden og ting, som ikke måtte ske. Pia var jo direktør og stod ultimativt med det øverste ansvar for den periode, så det tog hun jo konsekvensen af, og så var den ikke så meget længere.

- Man kan vel diskutere, om man efter sådan en sag med så hård en kritik og sådan et ledelsesansvar overhovedet skal have sådan et tilgodehavende?

- Det kan jeg ikke kommentere. Det er lavet helt efter bogen og i samarbejde med Pia og de rådgivere, hun har haft med. Der er ikke noget ekstraordinært i den måde, vi har afviklet det på.

Landstræner Mark Reagan blev hårdt kritiseret for sine metoder i kammeradvokatens rapport. Foto: Jens Dresling
Landstræner Mark Reagan blev hårdt kritiseret for sine metoder i kammeradvokatens rapport. Foto: Jens Dresling

- I besluttede jer ligeledes for at afholde en afskedsreception for Pia Holmen og satte 100.000 kroner af til den. Var det - set i førnævnte lys - en passende beslutning?

- Hvis man ikke skulle afholde en reception for en direktør, der har været der i næsten 20 år, så ved jeg ikke. Vi nåede så heller ikke at afholde den.

- Men du synes, det harmonerer, at hun på den ene side modtager så hård kritik og har så tungt et ledelsesansvar, og at man så giver hende fuld lønkompensation og vil afholde en reception for hende?

- De rammevilkår, der har været for denne her afskedigelse, det er de vilkår, der er for at afskedige en direktør efter sådan en periode. Der er ikke noget ekstraordinært på hverken den ene eller den anden måde. Så der er ikke meget i den historie.

- Var det i dine øjne sådan, at Pia Holmen måtte forlade sin post, fordi der skulle være nogle konsekvenser af den rapport fra Kammeradvokaten?

- Ja, det har du ret i. Det var jo den konklusion vi traf i foråret, og så blev det konsekvensen, at hun stoppede med baggrund i det.

Direktør Pia Holmén blev fyret af Dansk Svømmeunion, som nu bakker op om hendes forfremmelse i det europæiske forbund. Foto: Jonas Olufson Svømning Fyret efter skandale: Nu sendes hun til tops

Merete Riisager kan fremover smile rundt omkring i de danske svømmehaller. Foto: Mogens Flindt Svømning Eks-minister bliver ny chef i svømmeunion

Jeanette Ottesen har tidligere stået frem og fortalt om kritisable træningsforhold i svømmesporten. Nu kommer der et lovforslag, som gerne skulle forbedre en stemme som hendes. (Arkivfoto) Foto: Albert Gea/Reuters Svømning Atleter er tæt på at få større stemme efter svømmesag

Jeanette Ottesen var en af de mange svømmere, der sidste år satte ord på en række problemer i dansk elitesvømning. Her ses hun ved OL i London i 2012. (Arkivfoto). Foto: Toby Melville/Reuters Svømning Dokumentar om svigt i svømmesporten udløser journalistpris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

174 kommentarer
Vis kommentarer