Friis overvældet: Vildt at opleve den kærlighed

Det er endnu ikke gået helt op for Lotte Friis, at hun lørdag blev optaget i Sportens Hall of Fame

Lotte Friis med den buste, der fremover skal informere gæsterne i Idrættens Hus i Brøndby om, at hun er optaget i Sportens Hall of Fame. Foto: Claus Bonnerup
Lotte Friis med den buste, der fremover skal informere gæsterne i Idrættens Hus i Brøndby om, at hun er optaget i Sportens Hall of Fame. Foto: Claus Bonnerup

Folk rejste sig i Boxen i Herning, da Lotte Friis lørdag gik på scenen.

Den 30-årige eks-svømmer blev som den 34. atlet optaget i Sportens Hall of Fame og fik behørige klapsalver med på vejen.

Dagen efter var følelsen stadig ikke helt ude af kroppen.

- Jeg har det bare virkeligt, virkeligt godt. Det var helt vildt at opleve den kærlighed fra alle i salen, siger Lotte Friis.

På scenen kæmpede hun bravt for at holde tårerne tilbage. Det lykkedes for hende, men ikke for eksempelvis hendes mangeårige kolleger i bassinet Jeanette Ottesen og Rikke Møller Pedersen, der flere gange tørrede øjnene.

- Det er også derfor, det gør så stort et indtryk - fordi personer, jeg har været kolleger med gennem så mange år, græder på mine vegne.

Hun er den yngste, der er blevet optaget i det eksklusive selskab. En rekord, hun kun i det stille har noteret sig.

- Det er en fed detalje, men jo ikke noget, jeg tænker over lige nu.

- Det var det samme, da jeg fik at vide, at jeg var den første danske svømmer, der vandt VM-guld. Det er først et stykke tid efter, at jeg tænkte mere over det.

- Har du så tænkt over, at du nu er en del af et meget eksklusivt selskab?

- Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg er bare glad, siger Lotte Friis.

Lotte Friis var også glad, da hun fik hæderen lørdag aften i Herning. Foto: Claus Bonnerup
Lotte Friis var også glad, da hun fik hæderen lørdag aften i Herning. Foto: Claus Bonnerup
 

Mættet af klorvand
Hun indstillede karrieren i foråret 2017, og bemærkelsesværdig nok har hun ikke siden svømmet en eneste bane.

- Jeg har været mættet af klorvand. Det var mit liv i 20 år, og i lange perioder 25-30 timer om ugen.

- Så jeg har bare haft lyst til at gøre noget andet, siger Lotte Friis.

Hun pointerer dog, at det ikke er en beslutning taget i trods og at hun ikke har vendt bassinet ryggen for evigt.

- Det kommer nok på et eller andet tidspunkt. Men lige nu er jeg bare glad for at løbe og cykle, påpeger hun.

Atleter taler tit om det vakuum, de lever i umiddelbart efter at have indstillet karrieren. Når hverdagen udenfor den professionelle idrætsverden rammer.

Den boble fik Lotte Friis kun lov til at opleve i under et år, da hun siden marts har været vært på P4-programmet 'Formiddag på 4'eren'.

- Jeg tænker faktisk ikke længere på mig selv som en svømmer.

- Det var lidt vanskeligt i starten, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle give mig til.

- Men nu har jeg et nyt job, og jeg elsker at lave radio. Så jeg synes, at det er gået ret godt, siger Lotte Friis - stadig glad i låget over den store oplevelse lørdag aften.

Se også: Dansk stjerne skrev historie - nu er hun optaget i Hall of Fame

Se også: Baby-boom: Dansk sportspar er blevet forældre

Yvonne Bæk Rasmussen risikerer en dom for ærekrænkelse efter et opslag på Facebook. Foto: Privatfoto. Boksning - 6. jan. 2019 - kl. 07:00 Dansk mesterbokser politianmeldt

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere