TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+
Kanontid - Blume viser storform
Pernille Blume kvalificerede sig sidste weekend til sommerens OL i Tokyo på 50 meter fri, hvor hun er forsvarende mester efter det sensationelle guld i Rio for snart fem år siden.
Men de seneste måneder har ikke været nemme for den 26-årige Herlev-kvinde, der fortæller om en hidtil ukendt skade.
- Fra januar og til nu har det ikke været en glat og nem vej. Jeg brækkede min hånd lige før nytårsaften, og jeg var selvfølgelig knust og nervøs for, hvordan det ville påvirke min svømning, skriver Blume på Instagram.
- Jeg har sparket og cyklet en masse, og endelig efter seks uger var jeg tilbage og kunne svømme normalt.
Blume på topliste: 'En af de største nogensinde'
Pludseligt comeback: Må låne badedragt
Det blev til et comeback i Nice i februar, hvor hun impulsivt stillede op og måtte låne en badedragt, og sidste weekend imponerede hun så stort ved stævnet Meeting Open de la Méditerranée. Og det foregik på hendes nye hjemmebane.
- I januar tog jeg også beslutningen om at flytte til Marseille og skifte træner og hold, og det har været en af de bedre beslutninger, jeg har taget.
- Holdet, trænerne, stedet...alt har bare bidraget til positiv energi og har givet mig selvtillid og tro, lyder det fra Blume på Instagram.
Der ser også lækkert ud i Marseille...
Selvom Bellahøj Svømmestadion også kan noget
Fem uger i boble: - Godt jeg har min kæreste
Hun vandt indledende heat i 24.31 og svømmede sig ind som nummer to i verden i 20/21-sæsonen, og finalen senere aften blev vundet i 24.28.
Samme weekend svømmede australierne Cate Campbell og Emma McKeon endnu hurtigere med 24.11 og 24.17 ved et stævne i Sydney, så Blume er nu fjerdehurtigst i verden.
OL afholdes efter planen fra 23. juli til 8. august, og Blume glæder sig til sit tredje OL.
- Kan ikke tro, jeg har været i sporten i så mange år, for jeg føler mig stadig så ung i min sport.
BEDST I VERDEN 20/21
24.07 Sarah Sjöstrøm, Sverige (6.feb)
24.11 Cate Campbell, Australien (20.mar)
24.17 Emma McKeon, Australien (20.mar)
24.28 Pernille Blume, Danmark (21.mar)
24.31 Zhang Yufei, Kina (31.dec)
24.34 Melanie Henique, Frankrig (12.dec)
24.38 Ranomi Kromowidjojo, Holland (3.dec)
24.45 Liu Xiang, Kina (28.sep)
24.63 Valerie Van Roon, Holland (3.dec)
24.65 Gretchen Walsh, USA (13.nov)
-----
NR22. 24.87 Julie Jensen, Danmark (5.mar)
Også på listen over de hurtigste tider i verden nogensinde ligger Blume godt til.
Blumes comeback: - Jeg er stolt
TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+