Numsen er for stor

Den russiske synkronsvømmer Vlada Chigireva fortæller blandt andet, at hun kæmper en brav kamp for at komme af med sine 'former' på kroppen

Den russiske synkronsvømmer Vlada Chigireva er ikke tilfreds. Foto: Sergei Fadeichev/Ritzau Scanpix
Den russiske synkronsvømmer Vlada Chigireva er ikke tilfreds. Foto: Sergei Fadeichev/Ritzau Scanpix

Mens mange går i fitnesscenteret for at øge muskelmassen, kæmper den russiske synkronsvømmer Vlada Chigireva sin helt egen kamp.

Hun er nemlig alt andet end tilfreds med sine 'former' på kroppen, hvilket man på engelsk vil beskrive med ordene 'curvy figure.' Derfor er Vlada Chigireva skredet til handling og arbejder i øjeblikket på at transformere sin krop.

Det skriver hun på sin Instagram-profil.

'Jeg har arvet en fantastisk kropsform fra mine forældre, men i sport kan disse former virkelig genere dig. Mens størstedelen af kvinder forsøger at bygge på deres bagdele, kæmper jeg for at gøre den fladere, skriver synkronsvømmeren.'

Samtidig viser den russiske stjerne også flere videoer på Instagram, hvor man kan se, hvordan hun ihærdigt forsøger at træne på en helt speciel måde for at få sine former væk.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vlada Chigireva er tidligere blevet hyldet af selveste Vladimir Putin, efter hun vandt OL-guld i Rio i 2016. Foto: Mikhail Metzel/Ritzau Scanpix
Vlada Chigireva er tidligere blevet hyldet af selveste Vladimir Putin, efter hun vandt OL-guld i Rio i 2016. Foto: Mikhail Metzel/Ritzau Scanpix

Flot karriere
Vlada Chigireva er ikke hvem som helst. Hun er nemlig lidt af en legende i sin disciplin, hvor hun har vundet verdensmesterskabet hele 11 gange i karrieren.

Derudover blev hun olympisk mester i synkronsvømning ved OL i 2016, hvorfor man i den grad må sige, at hun mestrer at lave flotte trin i vandet.

Sidst men ikke mindst kan hun også skrive tre titler som europamester på sit CV.

Se også: Ønsker stor Ferrari-fest

Se også: Klara lagt for had