OL-helt endte i gældshelvede: Takkede nej til playboy og Qatar-penge

Endelig gældfri efter at have solgt sit kæreste eje på en online-auktion

Sandra Völker fik kæmpegæld efter sin succesrige svømmekarriere endte. Foto: All Over Press
Sandra Völker fik kæmpegæld efter sin succesrige svømmekarriere endte. Foto: All Over Press

Efter at have solgt ud af sit kæreste eje kan den tidligere tyske topsvømmer Sandra Völker langt om længe kalde sig gældfri.

Et fire års langt slagsmål med diverse kreditorer sluttede forleden efter en online-auktion, hvor hendes tre olympiske medaljer fra Atlanta 1996 blev solgt for en halv million kroner.

Selv om den halve million kroner kun dækkede omkring en tredjedel af gælden, var kreditorerne tilfredse med resultatet.

Det er ikke første gang, at den 43 årige tidligere topsvømmer har solgt ud af 'karrieren', hvor hun igennem tiderne i klorvandet svømmede sig til 60 medaljer ved OL, VM og EM på de korte distancer i fri og ryg samt hold.

Fire gange har svømmeren fra Lübeck repræsenteret sit land ved OL.

Udover at have solgt ud af den store medaljehøst har hun i flere omgange også haft udstyr som briller og badedragter til salg.

Også de mest elegante kollektioner fra den private garderobe har været sat til salg på nettet i et forsøg på at komme ud af 'luksusfælden'.

Hele den økonomiske nedtur startede i 2014 med en alt for dyr ejerlejlighed i Hamburg, og siden har hun flere gange fortalt om de store lommesmerter for at skabe opmærksomhed omkring sine auktioner.

Her i et interview med ugebladet Stern:

Hun har igennem hele nedturen beholdt stoltheden og sagt nej til hurtige penge fra Playboy, lige som hun også afslog et forsøg fra Qatar på at nationalisere hende.

Nu er svømmeren Sandra Völker i følge hende selv blevet til fortid, og fremover vil Sandra Völker med egne ord i stedet være et jordnært menneske.

- Jeg har gjort det for min datters skyld, lyder det fra Sandra Völker, der er mor til en pige på 10 år.

Se også: OL-legenden presset: Må sælge sine mange medaljer

Se også: Dopingdømt solgte OL-sølv på Ebay

Se også: OL-guld er 18 pct. mindre værd end i 2012

1 af 2 Det var den kontroversielle lynkineser, Le Jingyi, som slog Sandra Völker i OL-finalen i 100 m fri (Foto: AP)
2 af 2 Sandra Völker fik kæmpegæld efter sin succesrige svømmekarriere endte. Foto: All Over Press
30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere