Otte på stribe: Kæmpe dansk nedtur

Mie Ø. Nielsen blev den ottende dansker til ikke at gå videre ved VM på langbane i Sydkorea

Mie Ø. Nielsen skuffede også ved VM. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Mie Ø. Nielsen skuffede også ved VM. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Mie Ø. Nielsen går ikke videre til semifinalen i 100 meter rygcrawl ved VM på langbane i Sydkorea.

Danskerens tid på 1 minut og 0,99 sekunder rækker kun til en 19.-plads ud af de 65 svømmere, der stillede til start ved de indledende heats natten til mandag.

Kun de 16 bedste går videre til semifinalen, og her var den dårligste tid 0,33 sekunder hurtigere end Mie Ø. Nielsens tid.

Den tidligere verdensrekordholder canadiske Kylie Masse svømmede i hurtigste tid på 58,91 sekunder.

Den forsvarende verdensmester i 100 meter rygcrawl, hollandske Kira Toussaint, svømmede sig videre i 12. hurtigste tid.

Mie Ø. Nielsens tid var et godt stykke fra hendes bedste tid på 58,73 sekunder, der også er nordisk rekord på distancen. Den satte hun ved EM i London i 2016, hvor hun vandt guld.

Mie Ø. Nielsen på de røde løber til sportsgalla i januar. Foto: Claus Bonnerup
Mie Ø. Nielsen på de røde løber til sportsgalla i januar. Foto: Claus Bonnerup

Sport og Spil Ros til Blume: Hun tør gøre tingene på sin egen måde

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

Dermed fortsætter den danske nedtur ved VM på langbane.

Ingen af de syv danskere, der var i bassinet natten til søndag, kvalificerede sig til semifinaler eller finaler i disciplinerne.

Langbane-VM bliver afholdt på Nambu University Municipal Aquatics Center i den sydkoreanske by Gwangju.

Danske Matilde Schrøder klarede sig hellere ikke videre i sin disciplin natten til mandag. Danskeren formåede kun at svømme i 29. bedste tid ved de indledende heats i 100 meter brystsvømning.

Se også: Knuste dopingprøve med hammer: - Ingen ønsker ham her

Se også: Vanvid giver 32 mio: OL-guldvinder chokerer med ekstremt foto

Se også: Chokeret dansk pige får stjernens guldmedalje: Her er forklaringen

Det er en spændt Rikke Møller Pedersen, der venter på at starte sit job som sportsvært den 1. juni. Foto: Tim Kildeborg Jensen Sport og Spil Fra vandhund til sportsvært: Det er en styrke at græde af glæde

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere