Rikke Møller er videre med bedste tid i favoritdisciplin

To danskere var hurtigst i de indledende heats i 200 meter brystsvømning ved langbane-EM i Glasgow

Rikke Møller svømmede sig let i finalen. Foto: Jens Dresling/Polfoto.
Rikke Møller svømmede sig let i finalen. Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Medaljehåbet Rikke Møller Pedersen viste lovende takter i sit indledende heat i favoritdisciplinen 200 meter brystsvømning ved langbane-EM i Glasgow.

På tværs af de fire indledende heats var den danske verdensrekordindehaver på distancen den hurtigste, og hun blev dermed klar til semifinalen i sikker stil.

Det samme gjorde Thea Blomsterberg, der lidt overraskende satte næstbedste tid i de indledende heats.

16-årige Blomsterberg får formentlig svært ved at blande sig ligeså langt fremme i semifinalerne, der svømmes mandag aften, da flere af de formodede medaljebejlere svømmede kalkulerende og sparede på kræfterne i deres indledende heats.

Det kunne også ses på tiderne. Rikke Møller Pedersens førertid på 2 minutter og 25,73 sekunder var således over seks og et halvt sekund langsommere end hendes egen verdensrekord.

Kun to fra den samme nation kan gå videre til semifinalerne. Derfor rakte Anna Wermuths tid, der ellers var den 12.-bedste i de indledende heats, ikke til en semifinaleplads.

I 100 meter rygsvømning var der tre danskere i aktion. Som forventet havde Mie Ø. Nielsen ingen problemer med at svømme sig blandt de 16 semifinaledeltagere. Hun satte tredjebedste tid på tværs af de indledende heats.

Hun får dog ikke dansk selskab i semifinalerne. Julie Kepp Jensen og Victoria Bierre sluttede som nummer 25 og 30.

I 50 meter butterfly for herrer var Viktor Bromer med på startlisten i de indledende heats, men danskeren kom aldrig i bassinet.

Grotesk brøler ved EM: Ny dansk svømmedarling mister sin rekordtid

Bekymret for Mikkel: Stjernen kan blive far under VM

Glem alt om tv: Her skal du se Ronaldo og Messi i fremtiden

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale