Efter det overraskende karrierestop vil verdensrekordholder Rikke Møller Pedersen få mulighed for at gøre som andre topsvømmere før hende at lade sig byde op til dans.
Den 30-årige brystsvømmer har tidligere givet udtryk for, at hun gerne vil stille op i 'Vild med dans', hvis hun kunne finde en, der kan lære hende rytmisk sans.
Tidligere har hendes tidligere værelseskammerat, det nyeste medlem af Sportens Hall of Fame, Lotte Friis, og eks-verdensmestrene Jeanette Ottesen og Mie Ø. Nielsen været med i det populære familieprogram.
Med karrierestoppet kan hun genoplive den gamle drøm om en dag at smide badedragten og iklæde sig flotte kjoler og springe ud som danseprinsesse.
Det er et af Danmarks største sportsnavne, som har meddelt sit karrierestop.
Hun er fortsat indehaver af verdensrekorden i 200 m brystsvømning lydende 2.19,11 min., som hun blev sat i semifinalen ved VM i Barcelona i 2013.
Udover 800 m løberen Wilson Kipketer er der få andre danske profiler, som har sat en verdensrekord i en af de store idrætsgrene
Med 26 internationale medaljer har hun igennem en lang karriere markeret sig.
OL-bronzen i 4x100 m medley og VM-sølv i 200 m brystsvømning fra Barcelona samt de fire EM-guld vundet på langbane vægtes højest i den imponerende samling.
- Det har været en svær beslutning, der har taget lang tid at træffe, skriver Rikke Møller Pedersen i en afskedshilsen.
- Jeg har i processen kæmpet med at placere og konkretisere de ting, som fik vægtskålen til at tilte mod mit karrierestop.
- Processen har været svær og præget af tanker som 'Giver jeg op'.
- Jeg er klar til at påbegynde et nyt kapitel i mit liv, lyder det fra Rikke Møller Pedersen, der til TV 2 Sporten har haft travlt med at understrege, at karrierestoppet intet har at gøre med den skulderskade, som har generet hende det seneste halve år.
Rikke Møller Pedersen er igen et produkt af den såkaldte danske model, hvor hun sideløbende med svømmekarrieren har taget en bachelor i Leisure Management.
Rikke Møller slår verdensrekorden
Rekord-Rikkes kæreste: Hvad kan jeg sige?