Rørte sin bror: Så klappede doping-fælden

En brasiliansk svømmer må acceptere en dopingdom på et år, da han er testet positiv for en creme, som hans bror brugte mod hudeksem

Gabriel da Silva Santos var i 2018 en del af det brasilianske 4x100 meter-hold, der vandt sølv ved Pan Pacific-svømmemesterskaberne i Tokyo. Fra venstre er det Gabriel Da Silva Santos, Marcelo Chierighini, Marco Fereeira Jr. og Pedro Spajari. Foto: Martin BUREAU / AFP / Ritzau Scanpix.
Gabriel da Silva Santos var i 2018 en del af det brasilianske 4x100 meter-hold, der vandt sølv ved Pan Pacific-svømmemesterskaberne i Tokyo. Fra venstre er det Gabriel Da Silva Santos, Marcelo Chierighini, Marco Fereeira Jr. og Pedro Spajari. Foto: Martin BUREAU / AFP / Ritzau Scanpix.

En ikke ubetydelig del af en eliteatlets liv går med at stå til rådighed for dopingkontrol og sikre sig, at kost og produkter til personlig pleje ikke indeholder forbudte stoffer.

En sag fra Brasilien lader nu forstå, at man også skal være varsom med at give hånd og eller på anden vis røre selv nære familiemedlemmer.

Svømmeren Gabriel da Silva Santos er blevet idømt et års karantæne på grund af en positiv test for stoffet clostebol, som indeholder anabole steroider. Det skriver The Sports Integrity Initiative.

Sanktionen er uddelt, selv om det internationale svømmeforbund FINA anerkender, at svømmeren udelukkende testede positiv, fordi han havde rørt sin bror, som brugte en creme med clostebol til at behandle hudeksem med. Stoffet blev af den vej optaget i Santos’ organisme.

Santos kunne dokumentere, at han opholdt sig hos sine forældre sammen med sin bror, Gustavo, 18. og 19. maj i år, og at Gustavo i perioden 24. april til 20. maj blev behandlet med cremen Novaderm.

20. maj blev Gabriel da Silva Santos testet positiv for clostebol, som altså er en ingrediens i Novaderm. Helt præcist blev der målt en koncentration på 0,17 nanogram pr. milliliter i den urinprøve, Santos afgav.

Til sammenligning testede den norske langrendsløber Therese Johaug positiv for stoffet i en koncentration på 13 nanogram pr. milliliter. Hun havde brugt en læbepomade med clostebol og blev idømt halvandet års karantæne.

Santos’ karantæne løber et år fra 20. juli 2019.

Se også: VM-stjerne målløs efter doping-test: Nu forklarer hun mystisk exit

Se også: Knuste dopingprøve med hammer: - Ingen ønsker ham her

Se også: Danske stjerner misbrugt af Putins spioner

Florence Griffith-Joyner er fortsat 20 år efter sin død indehaver af verdensrekorderne på 100 m og 200 m (Foto: Sven Simon) Sport og Spil Sportsstjerner der døde alt for tidligt

0 kommentarer
Vis kommentarer