Savlede over kæresten

Pernille Blume afslører i en podcast, at hun gennem hele sin karriere har haft et stort crush på sin nuværende kæreste, Florent Manaudou

Pernille Blume fortæller i en podcast, at hendes franske kæreste, Florent Manaudou, var 'the hot shot.' Foto: PR Foto
Pernille Blume fortæller i en podcast, at hendes franske kæreste, Florent Manaudou, var 'the hot shot.' Foto: PR Foto

Den danske svømmestjerne Pernille Blume fortæller nu åbent og ærligt, hvordan hun mødte sin franske kæreste, Florent Manaudou.

Det gør den 26-årige dansker i podcasten 'Rejsen,' som mediet Heartbeats står bag.

Faktisk havde Pernille Blume allerede et godt øje til den franske stjernesvømmer tilbage ved OL i 2012, fortæller hun.

- Jeg tror egentlig, at i min hjerne har jeg altid tænkt, at han var 'the hot shot' i sportens verden, fordi han også blev olympisk mester i 2012. Og der sker noget, når du bliver olympisk mester, og når folk får succes. Så ændrer folks syn på dig, og så er man bare lidt ekstra, selv om man ikke er det. Det er bare det syn, man har udefra, og det syn havde jeg også på ham, siger hun i podcasten.

Men her stopper Pernille Blumes mangeårige crush på den 29-årige franskmand slet ikke.

- Hver gang jeg skulle til internationale stævner, tænkte jeg, at det blev så lækkert at skulle se ham igen, fordi han bare er hamrende lækker at se på. Han er bare wow! siger Blume.

Artiklen fortsætter under billedet...

Pernille Blume har gennem sin karriere i vandet fejret adskillige triumfer. Foto: Jens Dresling
Pernille Blume har gennem sin karriere i vandet fejret adskillige triumfer. Foto: Jens Dresling

Akavet første møde
Det var dog ikke alt, der var en dans på røde roser for Pernille Blume, da hun skulle forsøge at score Florent Manaudou.

Alt blev til gengæld vendt på hovedet for den danske OL-guldvinder i 2019, da hun valgte at flytte fra det nationale træningscenter i Danmark. I stedet tog hun turen til Tyrkiet, hvor hun blandt andet skulle træne med sin direkte konkurrent Sarah Sjöström fra Sverige.

Og her trænede en vis fransk OL-guldvinder fra Rio i 2016 altså også, hvilket blev starten på det store kærlighedseventyr for Pernille Blume. Amorinerne i luften mellem de to svømmestjerner skete dog en dag, hvor både Blume og Manaudou tilfældigvis skulle igennem en række tests og derfor måtte spise morgenmad sammen.

- Jeg synes, det var top akavet, fordi jeg tænkte, at han kunne se, at jeg bare sidder og kigger på ham og savler, men omvendt så var han jo også genert. Så det var der, hele eventyret startede, og så fik man afmystificeret, at den anden person jo ikke var så farlig. Jeg kan huske, at jeg følte mig som et barn i det øjeblik, lyder det fra danskeren i podcasten.

Man skulle dog helt hen til februar måned i år, før Pernille Blume endelig kunne afsløre, at hun var blevet kærester med det franske muskelbundt.

'Nogle gange i livet møder vi personer, der rammer os dybt. Ikke på et almindelig menneskeligt niveau, men på et dybt indre niveau. Jeg mødte dig for syv år siden, og mit hjerte vidste allerede her, at jeg ville have dig,' skrev hun på sin Instagram-profil ved den lejlighed.

Christian Lundgaard indtager andenpladsen i F2 efter de to første afdelinger. Foto: Joe Portlock/Pool/Formula 1 Sport og Spil Debriefing fra Steiermark: - Christian når Formel 1

Se også: Micki er også færdig

Se også: Karrieren er forbi

Se også: Nu er det slut - dropper forhadt navn