Svømme-gigant gør comeback efter druk-karantæne

Den amerikanske svømmer Michael Phelps vender torsdag tilbage til konkurrence efter seks måneders karantæne

Michael Phelps er den mest vindende atlet nogensinde ved de olympiske lege. (Foto: AP)
Michael Phelps er den mest vindende atlet nogensinde ved de olympiske lege. (Foto: AP)

Svømmeren Michael Phelps er med i fem discipliner, når han i denne uge gør comeback i vandet efter seks måneders karantæne.

Amerikaneren fik sidste år seks måneders karantæne, efter at han blev arresteret for spritkørsel. Straffen er nu udstået, og han er med ved et stort svømmestævne i Mesa, Arizona, som begynder torsdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Michael Phelps deltager torsdag i 100 meter butterfly, fredag fortsætter han med 100 meter ryg og 400 meter fri, og lørdag følger han op med 200 meter medley og 100 meter fri.

Intl. kendte - 19. mar. 2015 - kl. 11:48 OL-legende i sex-skandale: Ville tisses på af dominatrix

Se også: Efter spritdom: Phelps er vraget til VM i svømning

Flere af USA's bedste svømmere deltager, blandt dem er også Ryan Lochte, som er en af Michael Phelps' store konkurrenter. Lochte er tilmeldt de samme fem discipliner.

Michael Phelps har vundet 18 olympiske guldmedaljer. Han havde oprindeligt stoppet karrieren, men genoptog den sidste år.

Efter spritanklagen sidste år har 29-årige Michael Phelps været igennem et behandlingsprogram.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere