Svømmedirektør stopper efter sag om kritisable forhold

Pia Holmen Christensen stopper som direktør for Dansk Svømmeunion efter en undersøgelse i svømmesagen

Pia Holmen stopper som direktør for Dansk Svømmeunion. Foto: Szlavik Andreas
Pia Holmen stopper som direktør for Dansk Svømmeunion. Foto: Szlavik Andreas

Dansk Svømmeunion stopper samarbejdet med dens mangeårige direktør, Pia Holmen Christensen, efter sagen om kritisable forhold for danske svømmere.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse, samtidig med at starten gik på et pressemøde hos Kammeradvokaten fredag eftermiddag.

På pressemødet blev en rapport om forholdene for danske elitesvømmere under svømmeunionen præsenteret.

Undersøgelsen blev i 2019 iværksat af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund i samråd med Kulturministeriet.

Pia Holmen stopper som direktør for Dansk Svømmeunion. Dokumentaren og den efterfølgende undersøgelse har været en maveplasker for Svømmeunionen. Foto: Szlavik Andreas
Pia Holmen stopper som direktør for Dansk Svømmeunion. Dokumentaren og den efterfølgende undersøgelse har været en maveplasker for Svømmeunionen. Foto: Szlavik Andreas
 

Det skete, efter at DR i foråret 2019 bragte dokumentaren 'Svømmestjerner - under overfladen'.

I dokumentaren kritiserede nuværende og tidligere svømmere træningsmetoderne på landsholdet fra 2003 til 2012. I den periode var først Mark Regan og siden Paulus Wildeboer landstræner, mens Lars Sørensen var elitechef.

Elitesvømmerne fortalte blandt andet, at de blev vejet foran hinanden. De offentlige vejninger har ifølge flere elitesvømmere blandt andet ført til spiseforstyrrelser, angst og depressioner.

Over for DR afviste Pia Holmen i april 2019, at hun kendte til metoderne.

- For det første vil jeg sige, det ikke er noget, jeg har haft kendskab til. Det er ikke for at vaske mine hænder, men det er bare for at sige, at havde vi haft kendskab til det her, eller havde jeg fået kendskab til det, så havde vi selvfølgelig sat en stopper for det, sagde Pia Holmen Christensen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dansk Svømmeunion og Team Danmark svigtede i mere end ti år

Jeanette Ottesen har blandt andet udtalt at svømmetræningen var som en fangelejr. Foto: Jens Dreisling
Jeanette Ottesen har blandt andet udtalt at svømmetræningen var som en fangelejr. Foto: Jens Dreisling

Dansk Svømmeunion og Team Danmark får i rapport hård kritik for behandlingen af danske svømmere i en årrække.

Der er begået betydelige ledelsessvigt hos både Dansk Svømmeunion og Team Danmark i perioden 2003-2013, oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF).

DIF skriver følgende:

- Den uvildige undersøgelse af forholdene i dansk elitesvømning fra 2001 og frem til i dag er nu afsluttet.

- Og konklusionen er entydig: Der er begået betydelige ledelsessvigt hos navnlig Dansk Svømmeunion, men også Team Danmark i perioden 2003-2013.

Også Team Danmark fortæller om kritikken af egen ledelse.

- Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene i dansk elitesvømning retter berettiget kritik af Team Danmarks daværende ledelse i årene 2003 til 2014.

- Team Danmark svigtede svømmerne ved ikke at handle konsekvent over for trænere ansat i Dansk Svømmeunion, der handlede groft grænseoverskridende, skriver Team Danmark på sin hjemmeside.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Svømmeformand: Direktør er indforstået med drastisk skridt

Pia Holmen Christensen anerkendte at træningsmetoderne var 'på vippen'. Nu går hun planken ud og stopper som direktør for Dansk Svømmeunion. Foto: Mads Winther
Pia Holmen Christensen anerkendte at træningsmetoderne var 'på vippen'. Nu går hun planken ud og stopper som direktør for Dansk Svømmeunion. Foto: Mads Winther

Selv om Dansk Svømmeunions elite- og landsholdsarbejde er et helt andet sted i dag, end det var, da svømmere oplevede svigt og ydmygelser i perioden 2003-2013, er unionen blevet enig med direktør Pia Holmen Christensen om at stoppe samarbejdet.

Det fortæller formand for Dansk Svømmeunion Lars Jørgensen i en pressemeddelelse.

- Det er helt i Pias ånd, at intet må stå i vejen for en fortsat positiv udvikling i dansk svømning, og derfor er Pia også helt indforstået med dette for os drastiske skridt, siger Lars Jørgensen.

Det var blandt andet offentlige vejninger af svømmere, der fik hård kritik i en DR-dokumentar.

- Når man går til idræt – og det gælder også svømning – så handler det om at være en del af et fællesskab, at bevæge sig, at udvikle sine kompetencer – og først og fremmest at have det sjovt.

- Det er det, idrætten skal stå for – og det gælder også dansk landsholdssvømning, siger formanden.

Trav - 7. feb. 2020 - kl. 12:26 To halve millioner på spil
Se også: Dolberg er lønkonge: Medie offentliggør million-aftalerne
Alexander Isak blev dobbelt målscorer, da Real Sociedad sendte Real Madrid ud af Copa del Rey. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 7. feb. 2020 - kl. 12:24 Sensationel optræden: Komet sprænger skalaen

29 kommentarer
Vis kommentarer