Annonce:
Annonce:

Svømmere bliver syge: Derfor bruger topatleter astma-medicin

Den danske OL-guldvinder Pernille Blumes lækkede sundhedsdata viser, at hun bruger astma-medicin, og det er der faktisk mange svømmere, der gør

Pernille Blume kan næsten ikke tro, at hun har vundet guld. Nu er hun igen havnet midt i opmærksomheden efter at en hackergruppe har offentliggjort hendes sundhedsdata. Foto: AP
Pernille Blume kan næsten ikke tro, at hun har vundet guld. Nu er hun igen havnet midt i opmærksomheden efter at en hackergruppe har offentliggjort hendes sundhedsdata. Foto: AP
Annonce:

Det er slet ikke så underligt, at Pernille Blume og en lang række andre topatleter - især inden for svømningen - benytter sig af astma-medicin, når de er aktive på topniveau, som det netop er afsløret af den russiske hackergruppe Fancy Bear.

Forskning viser nemlig, at alene det at dyrke elitesport giver øget risiko for at udvikle astma. Men især for svømmerne er den helt gal. En undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Medicine in Sports i 2012 konkluderer, at elitesvømmernes liv i svømmehallen gør dem ekstra udsat.

- Selvom elitesvømmerne lever sundere liv end de grupper, der ikke dyrker eliteidræt, så har de næsten dobbelt så ofte astma-diagnoser eller astma-lignende symptomer, og svømmerne melder også om symptomer uden for træningen med for eksempel natlig hosten og hvæsen, lød konklusionen.

Annonce:

- Når man i svømmehaller renser vandet ved hjælp af klor, sker der en reaktion mellem kloren og de organiske materialer som for eksempel urin, der er i vandet, og det skaber blandt andet stoffet trichloramin, som har en skadelig virkning på slimhinden i luftvejene. Det, mener vi, kan være én af årsagerne til den øgede hyppighed af astma, vi ser hos elitesvømmerne, sagde en af forfatterne bag undersøgelsen Kerstin Romberg tilbage i 2013.

Hun er til daglig ansat ved afdeling for lungemedicin og allergologi på Lunds Universitet i Sverige. Hun forklarer, at svømmerne 'så at sige lever deres liv i svømmehallerne'. Udover de mange timer i vandet, laver de også andre aktiviteter som at læse lektier ved poolkanten.

Kombineret med den hårde træning, hvor man ofte hyperventilerer og derfor indånder store mængder ilt, bliver man ekstra udsat. 37 procent af elitesvømmerne i undersøgelsen havde fået diagnosticeret astma. Til sammenligning var tallet blandt elitetennisspillere 25, mens det blandt folk der ikke dyrker elitesport ligger på 16-17 procent.

Artiklen fortsætter under billedet

Pernille Blume vandt på guld og bronze ved OL. Foto: Tariq Mikkel Khan
Pernille Blume vandt på guld og bronze ved OL. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Tilbage i 2008 viste en undersøgelse fra Bispebjerg Hospital, at to ud af tre kvindelige elitesvømmere udviklede astma af deres sport.

Annonce:

- Vi troede, at vi lå højt. Men vi troede ikke, vi lå SÅ højt. Jeg synes, det er et meget højt tal, og det er endnu uvist, præcist hvorfor elitesvømmerne får vejrtræknings­roblemer, sagde læge Lars Pedersen fra Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital til TV 2 Sportens sportsmagasin LPS.

Til samme program fortalte en anden af Danmarks store svømmere Lotte Friis om ubehagelighederne ved sygdommen.

- Det er enormt ubehageligt, for du får ikke den luft, du skal have, og du kan ikke yde det optimale. Det svarer til at trække vejret ned i en plastikpose for mit vedkommende.

Fortæller åbent om astma
Pernille Blume fik konstateret astma som 16-årig i 2010 og har heller aldrig selv lagt skjul på, at hun benyttede sig af astma-medicin.

- Efter jeg fik konstateret astma, kom jeg på medicin, og det virkede rigtigt godt. Jeg var i stand til at træne og præstere meget bedre. Mit råd er, at man ikke skal lade sig begrænse af astma. Det at have astma inden for svømning er nærmere reglen end undtagelsen, har hun sagt til magasinet Astmanaut.

Den danske OL-guldvinder på 50 meter fri er blandt de senest lækkede navne, som den russiske hackergruppe Fancy Bear har offentliggjort.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet

Pernille Blume med kæresten Rene Holten ved hjemkomsten fra Rio. Foto. Anthon Unger
Pernille Blume med kæresten Rene Holten ved hjemkomsten fra Rio. Foto. Anthon Unger
 

Op imod 100 danske atleter er registreret i Wadas Administration and Management System (Adams), over top-atleter med såkaldte ' whereabouts'-forpligtelser og ikke mindst de afgørende terapeutiske dispensationer (Tue), som er hacker-skandalens vigtigste omdrejningspunkt lige nu.

Den lange liste af lækkede dokumenter fra Adams-databasen viser sort på hvidt, at flere professionelle, amerikanske atleter har benyttet sig af stoffer, som optræder på Wadas dopingliste.

At lige præcis svømmerne er udsat for at blive udstillet af hackergruppen, kommer ikke bag på Anti Doping Danmark.

- Omkring 200 danske atleter er registreret med et nationalt Tue i 2015, og i tillæg til det kommer så nogle stykker, som har søgt dispensation gennem internationale forbund, fordi de konkurrerer på et højere, internationalt niveau, fortalte Christina Friis Johansen fra ADD til Ekstra Bladet onsdag.

Annonce:

- Dopingreglerne indeholder kriterier, der skal opfyldes, før man kan få en tilladelse til at benytte medicin, der står på dopinglisten. Og det er der masser af udøvere, der gør. Flere hundrede danske atleter har brug for at tage medicin af den ene eller anden grund.

- En del svømmere har for eksempel behov for astmamedicin.

- Ansøgninger om tilladelse til at benytte astma-medicin er nok den hyppigste type af ansøgninger, vi oplever, sagde hun.

Den danske svømmer Frans Johannessen blev testet positiv for brug af terbutalin i 2013 og blev idømt karantæne.

Sygdommen er ikke kronisk, og de fleste kan efter at være stoppet på eliteniveau reducere eller helt slippe af med astmaen, viser undersøgelser.

Artiklen fortsætter under billedet

Pernille Blume med guldmedaljen. Foto. Tariq Mikkel Khan
Pernille Blume med guldmedaljen. Foto. Tariq Mikkel Khan
 

25 navne offentliggjort
I alt er der i nat frigivet sundhedsdata på 25 atleter. Ud over danskeren drejer det sig om ti atleter fra USA, fem fra Tyskland, fem fra Storbritannien og en fra henholdsvis Tjekkiet, Polen, Rumænien og Rusland.

Fra Storbritannien er der blandt andre tale om Tour de France-vinder Chris Froome samt den tidligere vinder af samme løb Bradley Wiggins.

Annonce:

Den tjekkiske tennisspiller Petra Kvitova og den amerikanske OL-guldvinder i svømning Kathleen Baker er også blandt de nævnte atleter.

Tirsdag bekræftede Wada, at den russiske hackergruppe havde hacket sig ind i deres system med fortrolige oplysninger om atleter.

Gruppen offentliggjorde blandt andet data om tennissøstrene Serena og Venus Williams og gymnasten Simone Biles. Sidstnævnte vandt fire guldmedaljer ved de olympiske lege i Rio de Janeiro.

Du kan læse meget mere om Serena og Venus Williams brug af stoffet kortison herunder
Williams-søstre har recept på dopernes yndlingsprodukt

Professor om hacker-angreb: Sporten er scene for ny kold krig

Pernille Blume blev efter OL beskyldt for at have fået en fordel i OL-finalen. Læs om det herunder
Absurd påstand: Blume havde fordel i OL-finale

Det sagde danskerne faktisk under OL

Den næste generation: De skal vinde guld til Danmark i fremtiden

En russisk hackergruppe har torsdag offentliggjort sundhedsdata fra den danske svømmer Pernille Blume fra den dag, hun vandt OL-guld i Rio.

Her er fakta om den danske svømmer:

Navn: Pernille Blume.

Alder: 22 år.

Fødeby: Bagsværd.

Sportsgren: Svømning, 50 meter fri, 4 x 100 meter fri og 4 x 100 meter medley.

Største resultat: Guld i 50 meter fri ved OL i 2016, bronze ved OL i 4 x 100 meter medley, guld i 4 x 100 meter medley ved kortbane-VM i Istanbul i 2012.

Astma: Pernille Blume fik konstateret anstrengelsesastma i 2010. Hun har udtalt følgende til magasinet Astmanaut:

- Efter jeg fik konstateret astma, kom jeg på medicin, og det virkede rigtigt godt. Jeg var i stand til at træne og præstere meget bedre. Mit råd er, at man ikke skal lade sig begrænse af astma. Det at have astma inden for svømning er nærmere reglen end undtagelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Se billederne

Annonce:
Er det et tricktyveri, hr Wammen?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: