Teenager smadrer 'ulovlig' verdensrekord

Michael Phelps 10 år gamle verdensrekord sat i en nu ulovlig dragt er smadret af 19-årig ungarer ved VM

Sådan ser man ud, når verdensrekorden er slået. Foto: Ritzau Scanpix/MANAN VATSYAYANA
Sådan ser man ud, når verdensrekorden er slået. Foto: Ritzau Scanpix/MANAN VATSYAYANA

Med præcis et år til OL i Tokyo ser svømmesporten ud til at have fået sig et nyt supernavn.

Den blot 19-årige ungarer Kristóf Milák har ved VM i Sydkorea smadret Michael Phelps' 10 år gamle verdensrekord i 200 meter butterfly.

Teenageren svømmede i tiden 1.50.73 og kappede dermed 78/100 af et sekund af Phelps' rekord sat 21. juli 2009.

Dengang blev rekorden endda sat med de såkaldte plastikdragter, der siden blev forbudt.

- Lige så frustreret jeg er over at miste rekorden, lige så glad er jeg over at se, hvordan han gjorde det, siger Phelps til New York Times.

- Den drengs sidste 100 meter var utrolige. Han sammensatte en stærk 200 meter butterfly fra start til slut.

- Hatten af for ham, lyder rosen fra Phelps, der stoppede efter OL 2016 og i dag er 34 år.

Phelps har tidligere fortalt om sine selvmordstanker, som du kan læse LIGE HER

BEDSTE TIDER NOGENSINDE 200 METER BUTTERFLY
1.50.73 - Kristóf Milák (2019)
1:51.51 – Michael Phelps (2009)
1:52.03 – Michael Phelps (2008)
1:52.09 – Michael Phelps (2007)
1:52.20 – Michael Phelps (2008)

Artiklen fortsætter under billederne

Fotos: EVGENIA NOVOZHENINA/Ed Jones/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki ligger godt til blandt verdens mest fitte sportskvinder anno 2014 (Foto: AP) Tennis - 16. dec. 2014 - kl. 07:02 Top-50: Wozniacki blandt verdens mest fitte sportskvinder

Se også: Vanvid giver 32 mio: OL-guldvinder chokerer med ekstremt foto

Danielsa Samulski til højre vandt tre VM-medaljer og syv EM-medaljer, men nu er hun død 33 år gammel. Foto: All Over Svømning - 25. maj. 2018 - kl. 08:04 Tyskland i chok: Tidligere europamester død 33 år gammel

Milak var kun nummer to efter 100 meter med 0,33 sekunder op til Chad le Clos, men så slog han til, og ved 150 meter var han et halvt sekund under verdensrekorden og øgede frem mod mål, hvor han vandt med mere end tre sekunder ned til japanske Daiya Seto, der tog sølv og Le Clos på bronzen.

Den unge ungarer taler ikke selv engelsk, men gennem en tolk fik han fremstammet nogle sætninger.

- Jeg forventede ikke at slå rekorden, men jeg var klar til det. Nu bliver det meget sværere at sætte personlig rekord.

- Da jeg først begyndte med min delfinspark, så begyndte jeg kun at fokusere på mig selv. Jeg tænkte ikke på noget som helt andet. Kun min rytme, som jeg har øvet til træning, siger Milák.

Kristóf Milák er trods alt ikke et helt ubeskrevet blad. Han vandt EM-guld på 200 meter butterfly-distancen sidste sommer, hvor han også vandt tre gange guld og en enkelt sølvmedalje ved ungdoms-OL, ligesom han er indehaver af ungdomsverdensrekorden.

Ikke siden 2016 har en svømmer været inden for blot halvandet sekund af verdensrekorden, og nu slog ungareren den altså med 78/100 af et sekund - og i en anden dragt, end den Phelps brugte, der sidenhen blev ulovlig på grund af hurtigheden. Spørgsmålet er nu, om han skal kæmpe mod en hvidhaj, som Phelps har gjort det.

Se også: VM i synkron: Her debuterer yndige mænd i badedragt

Det er en spændt Rikke Møller Pedersen, der venter på at starte sit job som sportsvært den 1. juni. Foto: Tim Kildeborg Jensen Sport og Spil Fra vandhund til sportsvært: Det er en styrke at græde af glæde

Sport og Spil Dødsulykke ændrede alt: Dansk OL-stjerne tog afgørende beslutning

 

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere