Uroen omkring det danske svømmelandshold kan få flere af topsvømmerne til helt at droppe det forestående VM på langbane i Sydkorea.
Det mener den tidligere topsvømmer Rikke Møller Pedersen, efter at TV2 Sport lørdag erfarede, at to trænere Martin Truijens og Mads Bjørn Hansen er blevet fritstillet på det nationale træningscenter (NTC) med øjeblikkelig virkning.
- Situationen kan få den konsekvens, at svømmerne slet ikke får lyst til at stille op ved VM. Det er et af de eneste kort, de har tilbage. Og så er vi jo ude over, hvordan de præsterer, siger hun til TV2 Sport.
Rikke Møller Pedersen indstillede karrieren i januar og har derfor selv trænet under de to trænere, der ifølge tv-stationen er blevet fritstillet.
I april afslørede en DR-dokumentar store problemer i svømmesporten, hvor flere landsholdssvømmere blev ramt af spiseforstyrrelser og psykiske problemer på grund af offentlige vejninger frem til 2013.
Selv om flere svømmere detaljeret berettede om vejningerne, som Dansk Svømmeunion forbød i 2005, så hævdede sportschef Lars Green Bach efterfølgende, at unionens retningslinjer var blevet fulgt.
Rikke Møller Pedersen har fulgt med fra sidelinjen, og hun mener ikke, at svømmeunionen har håndteret sagen særlig godt.
- Udefra set virker det, som om at der skulle tages noget mere ansvar, og at der har været rigtig dårlig kommunikation og dårlig respons fra svømmeunionen efter al den kritik, der har været.
- Der tror jeg, at man fra svømmernes side tænker, at man bliver nødt til at sætte sig igennem for at blive taget alvorligt, siger hun til TV2 Sport.
Artiklen fortsætter under billederne
Ros til Blume: Hun tør gøre tingene på sin egen måde
Martin Truijens, der altså er fritstillet, er blandt andet Pernille Blumes træner, og da det i februar kom frem, at Blume var blevet opereret i hjertet efter en blodprop, så var det Truijens, der udtalte sig til Ekstra Bladet.
- Hun var i vandet for første gang siden operationen. Vi tager det roligt dag for dag. Hun er meget glad for at være tilbage i vandet. Det er det første skridt, og så må vi se. Hun er i godt humør, sagde hollænderen, der har fulgt Blume tæt under forløbet.
- Jeg tror kun, man kan gøre én ting i en situation som denne, og det er at støtte hende. Lytte, give input, når hun vil have det. Det er min rolle at være støttende.
- Det er godt, at operationen er overstået. Når jeg ser på hende, er det først og fremmest som menneske og dernæst som en stor atlet. Det er det vigtigste, lød det fra Truijens, der altså nu er fyret.
VM i svømning finder sted fra 21. til 28. juli i Sydkorea.
Dansk OL-svømmer om dramatisk exit: Jeg blev helt syg indvendig
OL-stjerne: Derfor giver jeg fuckfinger før hver start
Vanvid giver 32 mio: OL-guldvinder chokerer med ekstremt foto