Verdens bedste møder hvidhaj

Verdens mest vindende OL-deltager skal svømme om kap med en hvidhaj

Havets mest effektive rovdyr, hvidhajen, skal svømme om kap med OL-historiens mest vindende atlet. Foto: All Over
Havets mest effektive rovdyr, hvidhajen, skal svømme om kap med OL-historiens mest vindende atlet. Foto: All Over

Med 23 olympiske guldmedaljer er svømmeren Michael Phelps den mest vindende OL-deltager nogensinde.

Nu har amerikaneren stoppet karrieren og søger i stedet større udfordringer end mennesker. Derfor udfordrer han hvidhajen i et tv-show på Discovery i juli. Det skriver BBC.

- Det er et af de hurtigste og mest effektive rovdyr på planeten. Hajen. Han er vores største mester i vandet nogensinde. Michael Phelps med 39 verdensrekorder, 23 OL-guld, skriver Discovery i pressemeddelelsen.

- Men han har en konkurrence, han mangler at vinde. En begivenhed så monumental, at ingen nogensinde før har forsøgt sig. Verdens mest vindende atlet møder havets mest effektive rovdyr. Det er Phelps mod hajen. Sæt i gang, skriver tv-stationen.

Michael Phelps og fru Nicole i foråret. Foto: AP
Michael Phelps og fru Nicole i foråret. Foto: AP
 

Det er endnu ikke klart under hvilke omstændigheder, at Phelps skal møde hajen.

- Vi kan være sikre på, at det ikke bliver Phelps mod en stor hvidhaj i en omlympisk pool, siger Tooni Mahto fra Australian Marine Conservation Society.

Den store hvide haj er ikke vild med menneskekød, men den kan se ganske frygtindgydende ud, når man møder den. Som her, hvor den 25-årige havbiolog Chris Pering fik taget sit livs bedste foto, da hajen dukkede op og potent poserede og gabte lige i linsen – før den brød havoverfladen ud for Sydafrikas kyst 29. juli 2016.  Foto: All Over Tæt på De svømmende monstre: Havets herskende konger

- Det er jo den menneskelige krop mod dyret, der har været i vand i millioner af år og perfekt tilpasset det våde element, siger Mahto om hvidhajen, der kan svømme 40 kilometer i timen, mens Phelps har en topfart i vandet på små 10 kilometer i timen.

Når Phelps møder hvidhajen, skriver han sig ind i historien over sportsfolk, der har konkurreret mod dyr. Tilbage i 1936 løb Jesse Owens om kamp med en væddeløbshest i pausen af en fodboldkamp.

Og i 2007 løb rugby-stjernen Bryan Habana om kap over 100 meter med gepard. Endelig løb fodboldstjernen Cristiano Ronaldo i 2008 om kamp med Bugatti Veyron-bil i forbindelse med en Nike-reklame.

Årsagen til Phelps dyst med hvidhajen er, at Discovery fra 23. juli og en uge frem holder haj-uge på kanalen, og dysten har allerede givet en del reaktioner på Twitter.

Michael Phelps skal møde en hvidhaj. Foto: AP
Michael Phelps skal møde en hvidhaj. Foto: AP
 

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere