Verdens mest vindende OL-atlet: 'Godt jeg ikke begik selvmord'

Michael Phelps uddyber de selvmordstanker, han tidligere har luftet

Michael Phelps uddyber de store psykiske problemer, han led af i sin aktive karriere. Foto: AP
Michael Phelps uddyber de store psykiske problemer, han led af i sin aktive karriere. Foto: AP

Han var med til fem olympiske lege fra 2000 til 2016 og vandt 28 medaljer heraf 23 af guld, men for den amerikanske svømmestjerne Michael Phelps var det ikke uden problemer. Han har tidligere talt om selvmordstanker, og nu uddyber han.

- Efter hver eneste OL røg jeg ind i kæmpe depressioner. Det var på samme tid hvert eneste år i starten af oktober eller november, siger den i dag 32-årige Phelps til CNN.

Det hårdeste efterår kom efter OL i London i 2012.

- Jeg ville ikke være i sporten mere...Jeg vil ikke være i live, siger Phelps.

I tre, fire, fem dage i træk i perioden efter London-legene sad han bare i sit soveværelse uden at spise og næsten heller ikke sove, og så måtte han gøre noget.

- Jeg husker den første dag, hvor jeg gik i behandling. Jeg rystede og rystede, fordi jeg bange for, hvad der ville ske. Jeg var nødt til at finde ud af, hvad der var ved at ske, siger Phelps.

Michael Phelps er glad for, at han ikke begik selvmord. Foto: AP
Michael Phelps er glad for, at han ikke begik selvmord. Foto: AP

Smilet var stort, da Pernille Blume med to OL-medaljer bekræftede sin plads blandt Danmarks bedste svømmere for et år siden. Foto: Khan Mikkel Tariq Sport og Spil Bag om Blume: Svømmedarlingen gør alt på sin egen måde

En sygeplejerske vækkede ham klokken seks om morgenen og bad ham se ind i væggen og sige, hvad han følte. På væggen hang otte basale følelser.

- Hvordan tror du, jeg føler det lige nu. Jeg er helt smadret, og jeg er ikke glad. Jeg er ikke et morgenmenneske, fortalte han vredt.

Men da han begyndte at tale om sine følelser, så blev livet nemmere.

- Jeg sagde mange gange til mig selv 'hvorfor gjorde jeg ikke det for 10 år siden?' Men jeg var ikke klar før, siger Phelps.

I dag forstår han, at det er ok ikke at være ok, selvom der er en anelse tabu omkring psykiske sygdomme.

- Det er derfor, selvmordsraterne stiger, fordi folk er bange for at tale og åbne op, siger Phelps, der håber at redde liv ved at tale om de problemer, han selv har været igennem.

- Disse øjeblikke og følelser er for mig meget værd end at vinde olympiske guldmedaljer. Jeg er ekstremt taknemmelig over, at jeg ikke tog mit eget liv, siger Phelps.

Phelps har tidligere fortalt, at han nærmest følte sig tvunget til at deltage ved OL 2012. Han har slidt med både ADHD, angst og har været i problemer med hash og spritkørsel.

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-4 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Se også: Chokeret dansk pige får stjernens guldmedalje: Her er forklaringen

Se også: Verdens bedste møder hvidhaj

Se også: Se videoen: 2,1 mio liter vand forvandler Royal Arena

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere