14-årig dansker kan slå 70 år gammel rekord

14-årige Holger Rune og 16-årige Sebastian Grundtvig kan få debut for det danske tennislandshold i april

Holger Rune kan blive den yngste Davis Cup-spiller for Danmark. Foto: Jonas Olufson
Holger Rune kan blive den yngste Davis Cup-spiller for Danmark. Foto: Jonas Olufson

Davis Cup-kaptajn Kenneth Carlsen har sat navne på de spillere, der skal repræsentere Danmark i tennisopgøret mod Egypten i april.

Danmark har to mulige debutanter i truppen, 14-årige Holger Rune og 16-årige Sebastian Grundtvig.

Både Holger Rune og Sebastian Grundtvig kan blive den yngste Davis Cup-spiller for Danmark nogensinde.

Rekorden tilhører legenden Kurt Nielsen, der i 1948 var 17 år og 166 dage gammel, da han fik debut. Det var også i et opgør mod Egypten, oplyser Dansk Tennis Forbund på sin hjemmeside.

- Jeg har udtaget to unge spillere i Sebastian Grundtvig og Holger Nødskov Rune.

- De er med, fordi de er gode, og de skal være klar til at spille. Forhåbentlig kan udtagelsen også være med til at løfte dem videre i deres karrierer og være med til at udvikle dem, siger Carlsen.

Der er i truppen comeback til Christoffer Kønigsfeldt, der senest var med på holdet i 2013 mod Rumænien. Erfarne Frederik Løchte Nielsen og Thomas Kromann er også med.

Som noget nyt i år er det tilladt at have op til fem spillere med. Tidligere kunne man kun have fire med.

Egypten har tre spillere i omegnen af nummer 300 på verdensranglisten, hvor den bedste, Mohamed Safwat, er nummer 220.

- Egypten er favorit på papiret, så det bliver en rigtig svær kamp. Vi skal spille op til vores bedste, men det, vi fokuserer på, er, at forberede os så godt vi kan og gøre vores bedste.

- For at vinde skal vi vinde tre kampe, og så er det ligegyldigt, hvilke kampe vi vinder, siger Carlsen.

I første runde vandt Danmark med 4-1 på hjemmebane i Birkerød over Irland. I forhold til det Davis Cup-opgør er hverken Søren Hess-Olesen, Benjamin Hannestad eller August Holmgreen til rådighed.

Søren Hess-Olesen er skadet, mens Benjamin Hannestad og August Holmgren ikke har fået lov til at komme hjem for deres amerikanske universiteter.

Kampen mod Egypten spilles i Gentoftehallen 7. og 8. april og er et opgør i anden runde i Europa/Afrika gruppe II.

Se også: Luft under vingerne: Nu er der rejsepenge til stortalenter

Karen Barritza kæmper for at slå igennem på verdensranglisten. Men konkurrencen er hård, og vilkårene vanskelige, når man er nummer 562 på verdensranglisten. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Hun slås i skyggen af Wozniacki: Ville være rart med lidt hjælp

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere