Absurd udvikling: Sharapova beholder sit vigtigste våben

Maria Sharapovas nok vigtigste sponsor støtter hende noget overraskende, efter hun er blevet testet positiv for brugen dopingmidlet meldonium

Maria Sharapova får midlertidigt frataget sit Nike-tøj, sine Porscher og sine Tag Heur-ure, fordi sponsorerne har suspenderet deres aftaler med hende på ubestemt tid som følge af dopingindrømmelserne. Til gengæld bliver ketsjerkongerne Head ved hendes side. (Foto: AP/Aaron Favila)
Maria Sharapova får midlertidigt frataget sit Nike-tøj, sine Porscher og sine Tag Heur-ure, fordi sponsorerne har suspenderet deres aftaler med hende på ubestemt tid som følge af dopingindrømmelserne. Til gengæld bliver ketsjerkongerne Head ved hendes side. (Foto: AP/Aaron Favila)

Efter Maria Sharapovas dopingindrømmelser kommer tennisstjernens nok vigtigste professionelle partner hende nu til undsætning.

De amerikanske ketsjerkonger fra Head støtter ikke bare Sharapova, nej, de vil sågar forlænge aftalen med hende, så hun kan beholde sit vigtigste våben. Det meddeler firmaets formand og administrerende direktør, Johan Eliasch, noget overraskende i en åben erklæring, som florerer på de sociale medier.

I erklæringen lyder det blandt andet:

- I mere end et årti har Maria Sharapova været en rollemodel og en kvinde med integritet, som har inspireret millioner af fans verden over til at spille og se tennis. Den ærlighed og det mod hun udviste, da hun annoncerede og anerkendte sin fejl var beundringsværdig, siger Head-chefen og uddyber sin støtte til og forsvar af Sharapova:

End ikke fem advarsler kunne forhindre Sharapova i at proppe sig med det nu forbudte stof meldonium. Det skriver The Times. (Foto: AP/Damian Dovarganes) Tennis - 10. mar. 2016 - kl. 09:16 Uskyldig? Sharapova fik flere advarsler før doping-bommert

- Head er stolte af at stå bag Maria nu og i fremtiden, og vi ønsker at forlænge kontrakten med hende. Vi ser frem til at arbejde sammen med hende og til at annoncere nye sponsoraftaler i de kommende uger og måneder. Maria har muligvis begået en fejl, men hun har fortjent, at vi lader tvivlen komme hende til gode. Vi ser frem til mange flere års samarbejde med Maria, skriver chefen blandt andet ifølge The Sun, Mirror og Standard Evening samt flere store tennisskribenter på Twitter.

The Times sportschef, Martin Ziegler, skriver med en vis sarkasme, at det 'ikke er nogen joke', at Head fortsat lader Sharapova svinge ketsjeren for dem:

At Head ikke flår ketcheren fra den femdobbelte, russiske grandslamvinder er måske en anelse absurd og som minimum overraskende, fordi andre store sponsorer har suspenderet deres samarbejde eller helt har valgt ikke at forlænge det med Sharapova. 

Den amerikanske sportsgigant Nike, den Schweiziske ur-kæmpe Tag Heuer og de tyske hestekræfter bag bilmærket Porshce har alle det til fælles, at de enten har suspenderet deres aftaler eller helt har valgt ikke at forlænge samarbejdet med den russiske dopingsynder Maria Sharapova.

Det står klart, efter hun mandag på et pressemøde fortalte, at hun var blevet testet positiv for brugen af meldonium, et præparat, som 1. januar røg på Verdens Anti-Doping Agenturs (WADA's) liste over forbudte stoffer. 

Sharapova er i store problemer efter doping-indrømmelse (Foto: AP) Tennis - 9. mar. 2016 - kl. 06:50 Dopingramt Sharapova kritiseres af Wozniacki

The New York Times skriver, at både Nike og Porsche har 'udskudt planlagte aftaler' med Sharapova, mens Tag Heuer har valgt ikke at forlænge den kontrakt, de ellers havde med hende, som udløb i december sidste år.

Samtidig påpeger mediet, at 'udskudt' netop ikke er det samme som helt at 'stoppe' et samarbejde ved at rive en kontrakt midt over. Det understreger Nikes udtalelser om Sharapovas dopingsag.

- Vi er triste og overraskede over nyheden om Maria Sharapova. Vi fortsætter med at følge sagen, lyder det fra Nike ifølge The New York Times. Dermed tager parterne blot en pause fra hinanden, indtil Sharapova har modtaget sin dom eller sin - noget usandsynlige - frikendelse i sagen.

De midlertidige sponsorsuspenderinger betyder til gengæld, at Sharapova går glip af ikke så få millioner, særligt hvis det viser sig, at sponsorerne helt smutter fra hende.

Maria Sharapova er nummer syv siden januar, der er fanget med Meldonium (Foto: AP) Tennis - 8. mar. 2016 - kl. 12:43 Fanget som nummer syv: Sådan virker Sharapovas super-doping

For russeren er ifølge Forbes den kvindelige atlet, der tjente flest penge i hele 2015. 29,7 millioner dollars, svarende til cirka 200 millioner kroner, var hvad hun hæv hjem i præmiepengekisten. Heraf kom omtrent de 160 millioner fra sponsorindtægter som Nike, Tag Heuer og Porsche. Så potentielt kan hun på sigt miste 160 millioner.  

Sharapova suspenderes officielt fra tennisbanen den 12. marts. Det vides ikke, hvornår hun får lov til at spille igen, men formentlig først, når der er truffet en afgørelse i sagen. Hun risikerer op mod fire års karantæne fra sporten, hvis hun kendes skyldig i brugen af meldonium. Men eksperter regner med, at domme vil lyde på et år, fordi hun ikke tidligere har haft nogen dopingsager imod sig. Det skriver tennisnow.com.   

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere