Andy Murray slår ond ånd og sejrer i Montreal

Den skotske tennisspiller kan for tredje gang i karrieren løfte trofæet i opvarmningsturneringen til US Open

Andy Murray fik skovlen under Novak Djokovic. (Foto: AP)
Andy Murray fik skovlen under Novak Djokovic. (Foto: AP)

Den skotske tennisspiller Andy Murray har søndag vundet ATP-turneringen Rogers Cup i Montreal ved at slå verdensetteren Novak Djokovic fra Serbien i finalen.

Det er første gang i ni kampe, at Murray får has på Djokovic, og mandag generobrer han andenpladsen på verdensranglisten.

Sætcifrene blev 6-4, 4-6, 6-3 i skottens favør, og dermed får Andy Murray en god optakt til US Open, årets sidste grand slam-turnering, der begynder i slutningen af august.

- Novak gjorde det ekstremt svært for mig i dag, siger Murray, der skulle bruge tre timer og fem matchbolde på at hive sejren i land.

Det er tredje gang i karrieren, at Andy Murray vinder Rogers Cup.

Se også: Tennisstjerne brokker sig over hash-rygende tilskuer

Efter kampen afslørede han, at hans træner, Amelie Mauresmo, ikke var til stede ved kampen, fordi hun få timer forinden havde født.

Hos kvinderne vandt den blot 18-årige schweizer Belinda Bencic søndag finalen over Simona Halep, som i tredje sæt trak sig med en lårskade.

Bencic slog i anden runde Caroline Wozniacki ud af turneringen.

Se også: Wozniacki og Williams joker: Vi er helt ens

0 kommentarer
Vis kommentarer